En 40-årig morsingbo blev i dag idømt 2 år og 6 måneders ubetinget fængsel for hvidvask af særligt grov beskaffenhed.
En 40-årig mand er ved retten i Holstebro idømt ubetinget fængsel i en sag om hvidvask.
Det var i løbet af en periode på halvandet år, at den nu 40-årige mand modtog 70.788.833 på sin virksomheds konto - penge, som han ifølge dagens dom vidste eller burde have vidst, stammede fra kriminalitet. Størstedelen af pengene blev efterfølgende kanaliseret videre til ukendte medgerningsmænd i udlandet.
Den 40-årige mand modtog pengene som betaling for fiktive fakturaer med fiktive ydelser. De mange penges omvej gennem virksomheden på Mors skulle sløre pengenes ulovlige oprindelse.
Manden tilstod hvidvasken, og retten idømte ham 2 år og 6 måneders ubetinget fængsel.