BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Hvis du trives godt med at spille folk gode med smil og service og løse mange forskellige administrative opgaver, så kunne dit næste arbejdseventyr godt begynde den 5. august på en skøn ø i udvikling.
Vi ser frem til at blive en del af dine kommende kapitler og til at få dig med i fortællingen om Sekretariatet i Morsø Kommune.
Her er vi ikke syv små dværge, men syv smilende og dygtige kolleger, som er klar til at hjælpe dig godt på vej i den faste stilling som administrativ medarbejder.
Og så må det også være historie-metaforer nok for dette stillingsopslag.
I stedet vil vi fortælle om, hvad vi kan tilbyde dig.
Hvad kan vi gøre for dig?
Morsø Kommune arbejder efter mottoet ”Sammen er vi bedst”,
og Sekretariatet er en fleksibel arbejdsplads, hvor man får meget igen,
når man selv er fleksibel.
Derfor er du også med til at skræddersy, om stillingen skal være på 37 timer.
Hverdagen rummer mange forskellige opgaver – både de faste som du bliver tovholder på, og dem der skal løses her og nu.
Det er også vigtigt for os, at du trives og kan gøre brug af din faglighed og dine interesser i opgaveløsningen.
Du bliver en del af et hold med erfarne og venlige medarbejdere, som du altid kan spørge om hjælp.
Vi er effektive og arbejdsomme, men vi hygger også på højt niveau, når tiden tillader det.
Sekretariatet er et rigtig godt sted at udvikle sig og bidrage til at få tingene til at køre for vores politikere og administration.
Da vi er en lille kommune, mærker man hurtigt, at man gør en vigtig forskel med sin indsats.
Der er også mulighed for at tage ansvar og få opgaver, indenfor områder man har erfaring med eller interesse for.
Vores ønsker til en ny kollega – og du behøver ikke at kunne sige ja til alle punkter:
- Du er selvstændig, serviceminded og spiller godt sammen med de mennesker, du løser opgaver for og med
- Du ser muligheder og kan lide at være med til at gøre ting bedre og at spille dine kollegaer gode
- Du får god energi af at være effektiv og løse mange forskellige opgaver
- Du behøver ikke at have kontor-baggrund, men det vil bestemt ikke skade dine chancer for at lande jobbet
- Du er gå-på-modig omkring IT og har erfaring med at håndtere IT-systemer
– og du er med på, at det bliver en vigtig del af din hverdag
Konkrete opgaver:
- Du er klar på at dygtiggøre dig og blive oplært i at få ansvaret for kommunens post
- Du har lyst til at prøve kræfter med nye opgaver som for eksempel at arbejde med kommunens infotavler og velkomstbrevet til tilflyttere
- Du synes, at det lyder som en interessant udfordring at arbejde med kommunens grundsalg og opgaver omkring valgene, som kommunen er ansvarlig for at facilitere
Kontakt og praktiske oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen og opgaverne, er du velkommen til at kontakte økonomidirektør Bodil Kristensen på 9970 7091 eller bbk@morsoe.dk
Ansøgningsfristen er mandag den 24. juni kl. 12.00.
Vi forventer at afholde samtaler torsdag den 27. juni.
Første arbejdsdag er den 5. august.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling med overenskomstmæssig løn efter anciennitet og uddannelse.
Der henvises i øvrigt til Morsø Kommunes hjemmeside www.mors.dk hvor yderligere materialer og informationer vil kunne findes.
Dit arbejdssted bliver Morsø Kommune, Jernbanevej 7, 7900 Nykøbing Mors.
Vi glæder os til at læse din ansøgning!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Morsø Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Morsø Kommune, Jernbanevej 7, 7900 Nykøbing M
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6064449