BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en affaldskoordinator, som brænder for genanvendelse, miljø og cirkulær økonomi. Du nyder at finde løsninger, er god til at kommunikere og har et solidt overblik.
Som vores nye kollega kommer du til at have en central og koordinerende rolle i forhold til vores håndtering af affald. Du får ansvar og indflydelse til at sikre, at vi opnår den højeste genanvendelse af vores affald på den mest bæredygtige måde.
Du skal have det forkromede overblik på hele affaldsområdet og skal kunne lide at finde løsninger og se muligheder i de skærpede krav til håndtering og genanvendelse af affald.
Som affaldskoordinator skal du varetage økonomien på affaldsområdet, holde styr på lovgivningen og sikre de rigtige aftaler med eksterne samarbejdspartnere. Du får en central rolle i udviklingen af kommunens affaldsplaner, og du kommer til at indgå i dialog med renovatører, boligselskaber, virksomheder og borgere med henblik på at få et velfungerende affaldsområde med den højest mulige sorteringsgrad.
Affaldsområdet er i en meget spændende udvikling, og du vil i tæt samarbejde med dine kollegaer få en vigtig rolle i forhold til at fremtidssikre området med henblik på at skabe de bedst mulige vilkår for både natur, miljø og klima.
Dine primære arbejdsopgaver som affaldskoordinator:
- Udvikling af området inden for cirkulær økonomi
- Overblik og styring af økonomien for affaldsområdet, herunder gebyrer og takster
- Omsætning og implementering af ny lovgivning
- Procesansvarlig på datadrevne udviklingsprojekter
- Udarbejdelse af indstillinger til politisk behandling
- Håndtering af udbud og aftaler
- Dialogbaseret samarbejde med virksomheder og borgere
- Varetage driften af genbrugspladsen sammen med selvstyrende team
- At være en aktiv medspiller i Teknisk Drift og naturligvis resten af kommunen.
Vi forestiller os, at du:
- Har en relevant miljøfaglig uddannelse
- Har erhvervserfaring med affaldslovgivning og myndighedsbehandling
- Har erfaring med økonomi, herunder budgetter og takstudregning
- Har procesforståelse og erfaring med større koordineringsopgaver
- Har en serviceorienteret tilgang til samarbejde og udvikling
- Er god til at finde løsninger, men også evner at lade dig inspirere og samarbejde på tværs i organisationen
- Er medvirkende til at skabe rammer for en professionel opgavehåndtering
- Er god til at strukturere dit arbejde og selv kan tilegne dig den nødvendige viden
- Er imødekommende og har godt humør og gåpåmod
Vi tilbyder:
- Et udfordrende og spændende job i en kommune, der har fokus på udvikling
- Mulighed for faglig og personlig udvikling
- Et godt og kreativt arbejdsmiljø med engagerede kolleger
- En humoristisk og fri omgangstone
- En fast stilling på 37 timer ugentligt med flekstid
- Løn og ansættelsesvilkår aftales nærmere med den forhandlingsberettigede organisation på baggrund af dine kvalifikationer
Materialegården består af Havne, Skov og Park, Genbrug samt Vej. Stillingen er placeret under Genbrug.
Du vil have tæt sparring og samarbejde med både ledelse og medarbejdere i Teknik og Miljø.
Ansøgningsfristen er den 18. februar 2024. Vi forventer at holde samtaler i uge 8. Du er velkommen til at kontakte Centerchef Niels Pedersen på tlf. 23313533 eller np@morsoe.dk, hvis du vil vide mere om stillingen.
Tiltrædelse efter aftale dog gerne fra 1. april 2024 og løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i ny løn.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Morsø Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Morsø Kommune, Nørrebro 196, 7900 Nykøbing M
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5983918