Barselsvikariat - Psykolog til PPR, Center for Børn og Familier.

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være en del af et godt arbejdsfællesskab med høj faglighed?
Da en af vores kollegaer skal på barsel søger vi i Center for Børn og Familier i Morsø Kommune en psykolog til et barselsvikariat. Stillingen er på 37 timer ugentligt og med tiltrædelse hurtigst muligt.

Om os
Center for Børn og Familier er en organisation i udvikling. Alle ansatte i centeret er forpligtet i et tværfagligt samarbejde. Centret består af familierådgivere, sundhedsplejersker, familiekonsulenter, ungekonsulenter, psykologer, pædagogiske konsulenter, logopæder, koordinatorer og administrative medarbejdere.

Når vi samarbejder tværfagligt, tror vi på den bedste løsning af vores kerneopgave: ”Vi samarbejder om trivsel og udvikling for alle børn og unge på Mors”. Udover det tværfaglige arbejdsfællesskab, som er udgangspunktet for dit arbejdsfelt, tilbydes du samtidigt et monofagligt fællesskab, hvor faglig udvikling vægtes højt.

Vi ønsker at arbejde konsultativt og forebyggende med iværksættelse af indsatser, der giver børn og unge de bedste muligheder for udvikling og trivsel. Vi har fokus rettet på stærke børnefællesskaber, så alle børn og unge oplever at høre til et fællesskab. Det tror vi på bedst sker, når man samarbejder tæt og tværprofessionelt omkring løsningen af et barns vanskeligheder.

Som PPR-psykolog i Morsø Kommune er jobbet alsidigt og indebærer opgaver som f.eks.: deltagelse i konsultativt team, rådgivning/vejledning om special pædagogik og inkluderende udviklings- og læringsmiljøer, udarbejdelse af undersøgelser, pædagogiske psykologiske vurderinger og henvisninger til psykiatrien.

Forventninger til dig:

  • Du er uddannet cand.psych.
  • Det er en fordel, hvis du har PPR-erfaring
  • Du kan samarbejde med skoler, dagtilbud og ikke mindst med børn, unge og forældre
  • Du er interesseret i at arbejde med udgangspunkt i et konsultativt mindset, hvor du kan se en værdi i tværfaglighed
  • Det er en fordel, hvis du har erfaring med at udarbejde pædagogiske psykologiske vurderinger
Dette kan vi tilbyde dig:
  • En lille kommune, der åbner muligheder for øget indflydelse og kortere kommandoveje
  • Et stærkt kollegialt og socialt fællesskab med dygtige og dedikerede kollegaer, både erfarne og yngre medarbejdere
  • Du bliver en del af et kontormiljø med psykologer, pædagogiske konsulenter, logopæder og andre ansatte i Center for Børn og Familier
  • Et skole- og dagtilbudsområde, der glæder sig til samarbejdet samt mulighed for tæt samarbejde med decentrale ledere
  • En arbejdsplads, hvor der er plads til gode ideer og initiativer
  • Supervisionsmuligheder (hvis du er nyuddannet tilbydes du supervision med henblik på autorisation)
  • Fokus på faglig udvikling
  • En arbejdsplads i udvikling, hvor der er mange bolde i luften – nogen er grebet, andre har vi endnu i luften
  • Oplæring med tid til indføring i vores forskellige arbejdsgange og metoder
Andet:
Stillingen er en fastansættelse på 37t/uge
Vi arbejder i KMD Nova ESDH
Du skal kunne fremvise ren straffe- og børneattest
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for Ny Løn
Du har kørekort og egen bil til rådighed

Ansøgningsfrist:
Søndag den 27. august 2023, kl. 23.59
Samtaler onsdag den 30. august
Opstart: hurtigst muligt

Praktiske oplysninger:
For yderligere spørgsmål kan der rettes henvendelse til leder af PPR Helle Pontoppidan på tlf. 2041 6556 eller hpon@morsoe.dk  

--------------------------------------------------
Sammen er vi bedst
Det er vores motto i Morsø Kommune og for livet på Limfjordens største ø, Mors. Det indebærer også, at vi i alle livets aspekter har kort fra tanke til handling. Vi er en kommune med ca. 20.000 indbyggere og 1.700 medarbejdere.  

Her arbejder vi dedikeret for at finde innovative løsninger og på at sætte borgere og virksomheder i centrum.  Vi har storslået natur, som verdensarvskandidaten Hanklit og molerlagunen i Ejerslev. Kulturmødet Mors samler mere end 30.000 kulturelskere fra hele landet, og placerer Mors, som Danmarks midtpunkt, når det kommer til at diskutere - samt opleve kunst og kultur.

Vi skaber smagfulde oplevelser til Skaldyrsfestivalen, forkæler smagsløgene til Østers- og Muslingepremieren og nyder at være Danmarks Skaldyrshovedstad.  Vi samarbejder tæt og tværfagligt for at gøre Mors til et endnu mere attraktivt sted at bo, gæste og arbejde. 
 
Vi arbejder for lokal udvikling. Det giver resultater, og gør det ekstra interessant at møde på arbejde. Her er nogle eksempler på hvad vi opnåede sidste år:
✔️Vi er kåret til at være Danmarks næstbedste erhvervskommune af Dansk Industri - DI
✔️ Vi blev (igen) kåret af DI til Årets Digitale Kommune 2022
✔️ DI valgte os også som årets uddannelseskommune
✔️ Vi har Nordjyllands hurtigste behandling af byggesager
✔️ Vi har landets mest tilfredse skoleforældre
✔️ Vi har Nordjyllands højeste flytteoverskud af børnefamilier på 47 %
✔️ Vi er Danmarks bedste til at reducere forbruget af antipsykotisk medicin til borgere med demens
✔️ Vores ledighed er meget lav – og godt under landsgennemsnittet
✔️ Store franchises som McDonald's, Tesla og Clever investerer i Mors – og flere er på vej i 2023
✔️ Vi har landets mest vækstende turisme-destination på 13,6%
✔️ Kulturmødet Mors slår publikumsrekord med 32.000 deltagere
 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Morsø Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Morsø Kommune MOVED, Jernbanevej 7, 7900 Nykøbing M

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 27-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://morsoe.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=cdef10b1-438c-48a1-afa3-0a3a16cbfec0

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5889192

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook