Biolog med fokus på formidling og laboratoriearbejde til projekt i Limfjorden

dato

Biolog til formidling men med plads til flere funktioner.

Vi søger en engageret biolog til at videreudvikle og gennemføre formidlingsaktiviteter om Limfjordens natur og miljø for børn og unge på Mors samtidig med, at du skal indgå i vores anden formidling og være parat til at give en hånd med i vores klækkerier og laboratorier i pressede perioder

Jobbet
Har du lyst til at være med i et nyt spændende projekt (OPHAV - https://www.ophavlaering.dk), der skal opbygge uddannelsestilbud til alle børn og unge på Mors, så de får indsigt i Limfjordens natur og miljø og som et sted, hvor der produceres værdifulde, bæredygtige og sunde fødevarer. Projektet indgår som en helt central del af aktiviteterne i vores formidlingscenter, hvor vi også modtager turister og andre interesserede. I jobbet skal du også være med til at videreudvikle formidling til besøgende og finde på nye tilbud. Vi kan således tilbyde et job med muligheder for udvikle mange forskellige typer af formidling af Limfjordens spændende fjordmiljø men med alt overvejende fokus på at udvikle OPHAV-projektet om undervisningstilbud fra børnehave til udskoling og ungdomsuddannelser. For at sikre en tæt kobling mellem formidling og forskningen får du mulighed for at deltage i vores projekter som videnskabelig assistent. Vi forventer, at du deltager i prøvetagning og oparbejdning samt indgår i vores forsøg i klækkeri og laboratorier. 

Vores forventninger til dig
Vi søger en person med en kandidatgrad i biologi eller lignende og med erfaring inden for de primære arbejdsområder: a) Formidling af viden om havets dyr og planter og Limfjordens økosystem b) Flair for og dybt engagement i arbejde med børn; c) Samarbejde med andre faggrupper d) Erfaring fra praktisk prøvetagning og oparbejdning.

Du skal kunne arbejde selvstændigt og træffe dine egne beslutninger, som matcher behovene i de primære aktiviteter samtidig med at du skal kunne trives i et dynamisk miljø, hvor der vil være store krav til fleksibilitet.

Jobbet kræver en person med flere personlige kompetencer:

  • Du er fleksibel, kan hurtigt sætte dig ind i nye emner, arbejder selvstændigt og struktureret.
  • Du er en teamplayer og i stand til at tilpasse dig hyppigt skiftende opgaver.
  • Du er en engageret bidragyder og kommer med løsninger til at støtte dine kolleger.
  • Du er villig til at udvikle kompetencer til at løse nye opgaver.
  • Du skal være i stand til at kommunikere med vores forskere på engelsk.
  • Du skal være villig til at indgå i formidlingen af vores arbejde til besøgende udenfor normal arbejdstid.

Hvad tilbyder vi dig
Vi tilbyder dig en spændende stilling på en dynamisk arbejdsplads i konstant udvikling og opskalering. DTU Aqua har i OPHAV et tæt samarbejde med de andre deltagere i projektet som er Morsø Kommune og VIA University College. Du får ansvar for at videreudvikle et allerede igangsat projekt, hvor der er lagt mange spor, men hvor der stadig mangler en del udvikling og afprøvning. Ansættelsen er et barselsvikariat af ét års varighed, hvor der skal arbejdes indenfor en kendt ramme, men hvor du også får mulighed for at afprøve egne ideer. Du vil også blive inddraget i arbejdet med udvikling af nye formidlingsaktiviteter, der rækker udover læringsdelen i OPHAV-projektet.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og akademikere i staten. 

Ansættelsen er et barselsvikariat af ét års varighed.

Den opslåede stilling er til vores afdeling i Nykøbing Mors.

Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 15. marts 2025.  Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser. 

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Kathrine Habekost Hansen på khha@aqua.dtu.dk  mobil 51801476 eller sektionsleder Jens Kjerulf Petersen på jekjp@aqua.dtu.d k mobil 61222429.

Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen. Da DTU arbejder med forskning i kritisk teknologi, hvormed der gælder særlige regler for blandt andet sikkerhed og eksportkontrol, kan der blive foretage open source-baggrundstjek af kvalificerede kandidater til stillingen.

DTU Aqua  arbejder for velfungerende have, floder og søer, hvor biodiversiteten kan trives. Vores forskning, rådgivning og uddannelse bidrager til udviklingen af en bæredygtig blå bioøkonomi, robuste akvatiske økosystemer og reducerede effekter af klimaændringer. Vi har et stort nationalt og internationalt netværk og samarbejder med forskningspartnere, offentlige myndigheder, industri og NGO'er. Vi har topmoderne forskningsfaciliteter og Danmarks eneste ocean- og arktiskgående forskningsfartøj. Instituttet har 360 ansatte, hvoraf halvdelen er videnskabeligt personale, heraf 50 ph.d.-studerende. Mere end 35 nationaliteter er repræsenteret på instituttet, og vi støtter en ligelig kønsfordeling. Vi holder til i Lyngby, Hirtshals, Nykøbing Mors og Silkeborg og har faste aktiviteter i Grønland. Læs mere på aqua.dtu.dk.

Sektion for Kystøkologi ved DTU Aqua forsker inden for kystzonens økologi fra næringsstofdynamik til fisk samt kystzonen som fiskeplads og produktionsområde for lavtrofisk akvakultur. Vores kerneforskningsområder er akvakultur af lavtrofiske arter, dvs. muslingearter og tang, fiskeri og effekter af fiskeri og indsamling af tang i kystzonen, marine habitater og deres betydning i kystzonen for biodiversitet samt marin naturgenopretning. Forskningens resultater omsættes i høj grad til praksis gennem rådgivning til offentlig ledelse og industrien. Vi har et stærkt nationalt og internationalt samarbejdsnetværk af universiteter, forskningsinstitutioner og industri.

Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Morsø Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

DTU Aqua (Nykøbing Mors), Øroddevej, 7900 Morsø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-03-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/c5fe6acf-982c-4ef5-a7e0-0cd2c81683c0

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook