BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Går du med en drøm om at blive en del af Dueholmskolen i Nykøbing Mors - og dermed en del af en dynamisk, inspirerende og faglig stolt skole, der kan, vil og tør gå forrest i den pædagogiske udvikling - så er muligheden her.
Dueholmskolen søger fra næste skoleår tre nye skolepædagoger. En skolepædagog til mellemtrinnet på 5. årgang og en til henholdsvis 8. og 9. årgang.
Når eleverne den 12. august møder ind til et nyt skoleår på Dueholmskolen, møder de samtidig ind til en anderledes skoledag, end den de kender fra i dag. Det sker under overskriften “Dueholmskolen - en skole for alle”.
Hen over de kommende tre skoleår vil vi skabe en ny og anderledes skole og skoledag for vores børn. Fokus vil være på fællesskaber, deltagelsesmuligheder for alle og selvfølgelig på skolens kerneopgave - børnene og de unges læring, dannelse, trivsel og livsmestring.
Dine arbejdsopgaver vil være, i tæt samarbejde med dine pædagogkolleger og skolens lærere, at skabe rammerne for fortsat god trivsel og for at alle børn og unge oplever sig som en efterspurgt del af et klassefællesskab og af fællesskaberne på tværs af klasserne og på årgange.
Fokus er på at hjælpe og støtte børnene og de unge til at opleve sig efterspurgte i skolen, på trivsel og deltagelsesmuligheder i alle facetter af skoledagen og til at opbygge gode og sunde mestringsstrategier.
Dueholmskolen er under forandring. Vi har tankerne, ideerne og kursen er sat. Du får hermed en fantastisk og unik mulighed for at være med til at skabe din egen stilling og være medudvikler af vores nye praksis og hverdag på Dueholmskolen.
Vi forventer, at du som vores nye skolepædagog er:
- Dygtig, autentisk og professionel i det relationelle arbejde
- Pædagogisk og fagligt velfunderet og gerne har en smule erfaring med dig
- Inspirerende, tillidsvækkende og gerne med et glimt i øjet
- Ser forskelligheder og mangfoldighed som en styrke
- Kommunikativ og relationel stærk
- Nysgerrig og modig
- Åben for at samarbejde med andre faggrupper
- Forståelsen for at vi er en skole, og for hvordan netop din faglighed og perspektiver kan bringes i anvendelse og supplere løsningen af skolens kerneopgave: Elevernes læring, dannelse, trivsel og mestring
- Følger opgaver til dørs og er vedholdende
- Dygtig til at bevare overblikket og til at sige “pyt”
Vi tilbyder en fantastisk, spændende og kompleks arbejdsplads og skole, hvor mulighederne er mange. Din arbejdstid vil følge skoleåret, skoledagen for eleverne er fra kl. 7.45 til 13.30 hver dag. Hertil kommer møder, samarbejde med mere.
Dueholmskolen har knap 800 elever fordelt fra 4.- til og med 9. klasse. Hertil kommer 10’eren Mors og STU Mors. Vi er godt 100 kolleger på skolen fordelt mellem lærere, pædagoger, køkkenpersonale og ledelse.
Vi tilbyder en veldreven skole med fantastiske rammer og stærke faglige fællesskaber for såvel pædagoger og lærere - og vi står alle klar til at møde dig og hjælpe dig godt til rette i din nye stilling.
Alle tre stillinger som skolepædagog er på fuld tid med tiltrædelse den 1. august 2024.
Løn efter gældende overenskomst.
Der er ansøgningsfrist onsdag den 29. maj kl. 12.00. Du skal sende din ansøgning med relevante bilag elektronisk via www.morsoe.dk
Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler i uge 23.
For yderligere spørgsmål om stillingerne er du velkommen til at henvende dig til afdelingsleder for mellemtrinnet Helle Friis Mikkelsen eller afdelingslederne for overbygningen Lone Gørtler Christiansen eller Kenneth Bjerregaard - eller til skoleleder Lars Zedlitz Alberg på telefon 9970 6075.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Morsø Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Morsø Kommune, Duevej 9, 7900 Nykøbing M
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 29-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6051883