Bliv slagtermester hos Løvbjerg Nykøbing Mors: Ledelse, kvalitet og kundeservice i fokus

dato

 

Løvbjerg Nykøbing Mors søger en kompetent Slagtermester, der får ansvar for, at kunderne får en god og inspirerende oplevelse. Løvbjerg brænder for at gøre en forskel for kunderne, og som slagtermester er din succes betinget af slagterbutikkens drift, udvikling og ikke mindst medarbejdernes trivsel.


JOBBET
Du har stor indflydelse på din afdeling, hvad angår indretning og sortiment. Herudover er der mulighed for at lave lokale initiativer og tilbud - hvilket gør, at du kan udøve ægte købmandskab. Derfor vil en stor del af din tid også gå med varerne og ikke mindst kunderne - for at få en fornemmelse af deres behov, og yde den service, der skal til for at gøre en forskel i hverdagen. Det indebærer, at
  • Du tilbyder kunderne gode og lækre varer i salgs-klare bokse, der afspejler kundens behov både først og sidst på ugen
  • Du rådgiver, betjener og inspirerer kunderne til retter og serverings-forslag, gerne med vin, der passer til
  • Du er ansvarlig for produktion, egen-kontrol, salg, arbejdsplaner i afdelingen
Du refererer til Købmanden og har et nært samarbejde med denne om opfølgning af kædens koncept.

SLAGTER MED MERE
Din personlighed er lige så vigtig som dine faglige kvalifikationer, og det er derfor afgørende, at du er selvkørende og har fokus på høj kvalitet og service. Du ved, hvad god kundeservice indebærer og går forrest for at sikre, at kunderne får en god oplevelse. Endelig har du dit gode humør med på arbejde, og kunderne kan mærke, at du arbejder med det, du er bedst til. Herudover er det vigtigt, at
  • Du er uddannet slagter eller har erfaring som slagter, gerne fra detailbranchen
  • Du har kendskab til planlægning af produktion og kan bevare overblikket i en travl hverdag
  • Du kan dit håndværk og dine udskæringer
  • Du har ambitioner om at videreudvikle dig i jobbet samt at udvikle butikkens slagter-afdeling
  • Du har leder-erfaring og kan lede, inspirere og motivere dine medarbejdere
  • Du har gå på mod og godt humør
  • Du arbejder struktureret, er målrettet og ikke mindst resultatorienteret

VI TILBYDER
  • Job i en dynamisk virksomhed, hvor vi sætter kvalitet og service meget højt
  • Et udfordrende job i en tempo fyldt hverdag
  • Stor mulighed for at skabe synlige og målbare resultater
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling
  • En attraktiv lønpakke samt diverse personalegoder
Forventet tiltrædelse: 01.06.2025.

Lyder ovenstående som noget for dig, så send os din ansøgning hurtigst muligt. Vi indkalder til samtale og ansætter løbende.

Vi glæder os til at høre fra dig!

AnsøgDel i dit netværk Frist:22. maj 2025Kontaktperson:Bjarne Smedegaard+45 96 13 20 31Arbejdssted:Vestergade 15, 7900 Nykøbing Mors Løvbjerg Nykøbing Mors Løvbjerg Supermarked A/S
Borgergade 12, 1. sal
8700 Horsens
Tlf.: 75 62 98 55
CVR: 17 88 87 49

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Morsø Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

LØVBJERG SUPERMARKED A/S NYKØBING MORS, Vestergade, 7900 Nykøbing M

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-05-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/dde1df41-37e4-4843-9d67-e62498febe2d

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook