Bliv social- og sundhedsassistentelev i Morsø Kommune: Start din karriere i sundhed og pleje i 2025

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du gøre en forskel for andre? Så har vi brug for dig!

Morsø Kommune søger social-og sundhedsassistentelever til opstart på GF2 den 15. januar 2025. Med en social-og sundhedsassistentuddannelse bliver du en del af frontpersonalet, der arbejder med meningsfulde opgaver indenfor sygepleje, forebyggelse, sundhedsfremme og rehabilitering.

Se video om at være SOSU i Morsø Kommune

Om os

Vores kerneopgave i Center for Ældre, Sundhed og Rehabilitering er at støtte borgeren til et sundt og værdigt liv. Det betyder i praksis, at vi arbejder aktivt, professionelt og tværfagligt på at finde frem til de bedste løsninger for kommunens borgere gennem inddragelse af borgerne og de pårørende.
I Morsø Kommune vil vi gerne gå forrest og derfor vil du opleve, at der på alle oplæringssteder arbejdes med udvikling af nye tiltag med fokus på kerneopgaven.

Vi kan tilbyde: 
  • Løn i både skole-og oplæringsperioder
  • Et fagligt stærkt og veltilrettelagt uddannelsesforløb
  • Et uformelt og godt læringsmiljø med plads til refleksion
  • En arbejdsplads hvor DU er en vigtig del af holdet
  • Gode jobmuligheder efter endt uddannelse.

Du får lagt fundamentet for at gå ind på en udviklende, fagligt udfordrende og spændende uddannelse, hvor du får støtte fra uddannelsesleder og oplæringsvejledere gennem hele uddannelsen.

Vi forventer, at: 
  • Du kan og vil tage ansvar for egen uddannelse og læring, i samarbejde med skolen, dine oplæringsvejledere og uddannelsesleder
  • Du har lyst og evne til at reflektere over egen praksis
  • Du er opsøgende og nysgerrig
  • Du er medspiller på vores hold af gode medarbejdere
  • Du er god til at opbygge og vedligeholde relationer
  • Du er ansvarsbevidst og kan bevare overblikket
  • Du er forberedt på skiftende arbejdstider: dag, aften og weekend.

Adgangskrav og frist til GF2

Du skal have bestået folkeskolens afgangseksamen eller en tilsvarende prøve med mindst 2,0 i gennemsnitskarakter i både dansk og matematik.

Optagelse på SOSU-STV, Thisted afdeling via www.optagelse.dk.

Ansøgningsfrist den 1. november 2024.
Samtaler forventes afviklet den 19. og 20. november 2024.

Kontakt uddannelsesleder Annette Sø på abso@morsoe.dk, eller 9970 6356/ 2445 4612 for yderligere oplysninger.
Ring og forhør nærmere om netop dine muligheder.

Øvrige oplysninger

Stillingen er på 37 timer i ugen.
Du ansættes i Morsø Kommune og vil blive introduceret inden opstart.
Du skal selv afholde udgifter til bøger, PC og andet nødvendigt materiale, der benyttes på uddannelsen.
Det er en fordel, hvis du har kørekort.
Løn betales bagud.

Udenlandske statsborgere skal vedlægge kopi af arbejds- og opholdstilladelse.

Husk at vedhæfte relevante dokumenter, såsom eksamensbeviser, dokumentation for ansættelser, CV og en motiveret ansøgning på ca. en A4-side. Du kan også vedhæfte udtalelser fra tidligere arbejdspladser eller uddannelser.
Hvis du bliver tilbudt en stilling, vil du umiddelbart efter samtalen, skulle møde ind på Morsø Kommune for at underskrive din uddannelsesaftale.

Vær opmærksom på at dine data vil blive delt med SOSU STV Thisted, hvis du ansættes, for at afklare dit uddannelsesforløb. Morsø Kommune journaliserer dine data når du henvender dig vedrørende uddannelse.
Vi skal gøre opmærksom på, at såfremt du får afslag på din ansøgning om elevstilling, er Morsø Kommune forpligtet til at registrere afslaget – herunder f.eks. dit navn, adresse, telefonnummer, e-mail eller CPR-nummer.
Oplysningerne registreres på Praktikpladsen.dk og overføres til Datavarehuset i Styrelsen for IT og Læring. Oplysningerne indsamles udelukkende til statistiske formål. De registrerede oplysninger er ikke synlige for dig eller offentligheden. Indsamlingen af disse data sker med hjemmel i §58 i bekendtgørelser om Erhvervsuddannelser.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Morsø Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Morsø Kommune, Jernbanevej 7, 7900 Nykøbing M

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6124774

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook