BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du gøre en stor forskel for andre? - så har vi brug for dig!
Morsø Kommune søger social-og sundhedshjælperelever til GF2 opstart den 19. august 2024.
Med en social-og sundhedshjælperuddannelse bliver du en del af frontpersonalet, der i dén grad gør en forskel for de borgere, der har brug for praktisk hjælp og personlig pleje.
Vores kerneopgave i Center for Ældre, Sundhed og Rehabilitering er at støtte borgeren til et sundt og værdigt liv. Det betyder i praksis, at vi arbejder aktivt, professionelt og tværfagligt på at finde frem til de bedste løsninger for kommunens borgere, gennem inddragelse af borgerne og de pårørende. I Morsø Kommune vil vi gerne gå forrest og derfor vil du opleve, at der på alle oplæringssteder arbejdes med udvikling af nye tiltag med fokus på kerneopgaven.
Vi kan tilbyde:- Ansættelse i et sammenhængende forløb fra start til slut
- Løn under uddannelsen
- Gode jobmuligheder efter endt uddannelse
- Et fagligt stærkt og veltilrettelagt uddannelsesforløb
- Et uformelt og godt læringsmiljø med plads til refleksion
- En arbejdsplads hvor DU er en vigtig del af holdet.
Du får lagt fundamentet for at gå ind på en udviklende, fagligt udfordrende og spændende uddannelse, hvor du får støtte fra uddannelsesleder og oplæringsvejledere gennem hele uddannelsen.
Vi forventer, at du:- Kan og vil tage ansvar for egen uddannelse og læring, i samarbejde med skolen, dine oplæringsvejledere og uddannelsesleder
- Har lyst og evne til at reflektere over egen praksis
- Er opsøgende og nysgerrig
- Er medspiller på vores hold af gode medarbejdere
- Er god til at opbygge og vedligeholde relationer
- Er ansvarsbevidst og kan bevare overblikket
- Er forberedt på skiftende arbejdstider; dag, aften og weekend.
Du skal have bestået folkeskolens afgangseksamen eller en tilsvarende prøve med mindst 2,0 i gennemsnitskarakter i både dansk og matematik.
Optagelse på SOSU-STV, Thisted afdeling via www.optagelse.dk.
Samtaler forventes afholdt den 28. og 29. maj 2024.
Kontakt uddannelsesleder Annette Sø på abso@morsoe.dk eller 9970 6356/ 2445 4612 for yderligere oplysninger.
Øvrige oplysningerStillingen er på 37 timer i ugen.
Du ansættes i Morsø Kommune og vil blive introduceret inden opstart.
Du skal selv afholde udgifter til bøger, PC og andet nødvendigt materiale, der benyttes på uddannelsen.
Det er en fordel, hvis du har kørekort.
Løn betales bagud.
Udenlandske statsborgere skal vedlægge kopi af arbejds- og opholdstilladelse.
Husk at vedhæfte relevante dokumenter, såsom eksamensbeviser, dokumentation for ansættelser, CV og en motiveret ansøgning på ca. en A4-side. Du kan også vedhæfte udtalelser fra tidligere arbejdspladser eller uddannelser.
Hvis du bliver tilbudt en stilling, vil du umiddelbart efter samtalen, skulle møde ind på Morsø Kommune for at underskrive din uddannelsesaftale.
Vær opmærksom på at dine data vil blive delt med SOSU STV Thisted, hvis du ansættes, for at afklare dit uddannelsesforløb. Morsø Kommune journaliserer dine data når du henvender dig vedrørende uddannelse. Vi skal gøre opmærksom på, at såfremt du får afslag på din ansøgning om elevstilling, er Morsø Kommune forpligtet til at registrere afslaget – herunder f.eks. dit navn, adresse, telefonnummer, e-mail eller CPR-nummer. Oplysningerne registreres på Praktikpladsen.dk og overføres til Datavarehuset i Styrelsen for IT og Læring. Oplysningerne indsamles udelukkende til statistiske formål. De registrerede oplysninger er ikke synlige for dig eller offentligheden. Indsamlingen af disse data sker med hjemmel i §58 i bekendtgørelser om Erhvervsuddannelser.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Morsø Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Morsø Kommune, Jernbanevej 7, 7900 Nykøbing M
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 02-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6023207