Vil du være med til at uddanne fremtidens faglærte inden for landbrug og jordbrug? Har du en baggrund inden for landbrug, anlægsgartneri eller et andet jordbrugsfagligt område – og har du lyst til at dele din viden og erfaring med unge mennesker?
Så er det måske dig, vi søger som ny kollega på Nordic Food College.
En skole med mennesker i centrum
Som underviser hos os bliver du en del af Nordic Food College, hvor vi arbejder med den naturlige sammenhæng mellem jord, fødevarer og mennesker. Vi uddanner fremtidens faglærte inden for landbrug, anlægsgartneri og fødevareområdet, og vi tror på, at stærke relationer og engagerede undervisere er afgørende for elevernes udvikling.
Jordbrugsuddannelserne er forankret i Morsø Landbrugsskole – en afdeling med stærke traditioner og et tæt fællesskab omkring de grønne fag.
Vi søger en kollega, der først og fremmest har lyst til at arbejde med unge mennesker og være med til at gøre en forskel i deres uddannelse og hverdag. Om din faglige baggrund er landbrug, anlægsgartneri eller et andet relevant jordbrugsfagligt område er mindre vigtigt – det vigtigste er, at du har lyst til at bringe din erfaring i spil og bidrage til elevernes udvikling.
Dine opgaver
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:
Praktisk undervisning på skolens landbrug og øvrige undervisningsfaciliteter.
Teoretisk undervisning inden for jordbrugsuddannelserne.
Vejledning og støtte til elever i deres faglige og personlige udvikling.
Deltagelse i udvikling af undervisningsforløb og aktiviteter.
Medvirken i skolens tværgående projekter og udviklingsinitiativer.
Deltagelse i kostskolens vagtordning.
Samarbejde med kolleger om at skabe et godt lærings- og ungdomsmiljø.
Vi forestiller os, at du
Har en faglig baggrund inden for landbrug, anlægsgartneri eller et beslægtet jordbrugsfagligt område.
Har praktisk erfaring fra branchen.
Er nysgerrig på undervisning og formidling. Undervisningserfaring er en fordel, men ikke et krav – vi hjælper dig godt i gang som underviser.
Trives i arbejdet med unge mennesker og ønsker at gøre en positiv forskel i deres liv.
Møder eleverne med respekt, tydelighed og engagement.
Kan skabe relationer og samtidig sætte rammer.
Er fleksibel og kan håndtere en hverdag med mange forskellige opgaver.
Er fortrolig med IT på brugerniveau og har lyst til at lære nyt.
Vi tilbyder
En meningsfuld hverdag, hvor du gør en forskel for unge mennesker.
En arbejdsplads med stærke faglige miljøer inden for jordbrug, fødevarer og uddannelse.
Mulighed for kompetenceudvikling og efteruddannelse inden for undervisning og pædagogik.
Engagerede og hjælpsomme kolleger.
Stor frihed og mulighed for at præge undervisningen.
Mulighed for at blive en del af spændende udviklings- og projektaktiviteter.
Hos Nordic Food College bliver du en del af en skole, hvor faglighed, fællesskab og relationer går hånd i hånd. Vi tror på, at engagerede medarbejdere skaber de bedste rammer for elevernes læring og trivsel – og vi glæder os til at byde en ny kollega velkommen.
Om Nordic Food College
På Nordic Food College bliver du en del af et team på i alt 20 dygtige og engagerede medarbejdere. Vi har ca. 100 årselever fordelt på uddannelserne landmand, anlægsgartner, ernæringsassistent, bager og konditor, gastronom, gourmetslagter, fiskehandler og tjener.
Vi er en del af EUC Nordvest, der som uddannelsesinstitution tilbyder en bred vifte af uddannelsesmuligheder inden for erhvervsuddannelser (EUD/EUX), gymnasiale uddannelser (HTX/HHX), maritime uddannelser, arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) samt øvrige efter- og videreuddannelser (VEU). Skolen har afdelinger i Thisted, Nykøbing Mors, Fjerritslev og Thyborøn og beskæftiger ca. 225 medarbejdere.
Løn- og ansættelsesvilkår
For os er stillingens normerede arbejdstid ikke afgørende, så for den rette person vil både deltid og fuldtid være en mulighed.
Tiltrædelse 1. august 2026 eller hurtigst muligt derefter.
Aflønning sker i henhold til gældende bestemmelser og aftaler med Medarbejder- og Kompetencestyrelsen under Finansministeriet. Vi opfordrer alle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Vi gør opmærksom på, at der indhentes børneattest.
Ansøgning
Ansøgningsfristen er den 1. juli 2026.
Ansøgningen sendes via stillingsopslaget på vores hjemmeside: Søg stillingen her
Yderligere information
Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte forstander Jonas Korsgaard på tlf. 30106530 eller mail jk@eucnordvest.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Morsø Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
EUC Nordvest, Mosegårdsvej, 7900 Nykøbing M
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-07-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/7a7b8f49-8b78-457c-af5d-71c2d67bd8ca