Underviser til nyt fagtema med fokus på landbrug, skovbrug og fiskeri
Arbejdssted
FGU Nordvest, Nykøbing Mors.
Ansættelsesform
Fuldtid (37 timer).
Vi søger en engageret underviser til fagtemaet Jordbrug, Skovbrug og Fiskeri, som kan inspirere og udvikle elevernes faglige kompetencer gennem praksisnær og helhedsorienteret undervisning.
Som underviser bliver du en del af et team, hvor du får ansvar for planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning inden for jordbrug, skovbrug og fiskeri. Du skal være med til at skabe motiverende læringsforløb, der kobler teori og praksis, og som giver eleverne indsigt i de mange muligheder indenfor faget.
Fagtemaet er nyt på vores afdeling på Mors, og du skal derfor være med til at starte det op sammen med minimum en almenlærer og i tæt samarbejde med skolens ledelse.
Dine opgaver vil blandt andet omfatte
- Udvikling af og undervisning i fagtemaet Jordbrug, Skovbrug og Fiskeri
- Tilrettelæggelse af praksisnære undervisningsforløb
- Vejledning og støtte af elever i deres faglige og personlige udvikling
- Samarbejde med kolleger, virksomheder og eksterne samarbejdspartnere
- Bidrage til et positivt og inkluderende læringsmiljø
- Kontaktlærerfunktion på holdet.
- Der kan være øvrige undervisningsopgaver i forbindelse med PASE (privatøkonomi, arbejdspladslære, samarbejde og erhvervslære) eller valgfag.
Vi søger en kollega, der
- Har en relevant faglig baggrund inden for jordbrug, landbrug, skovbrug, naturforvaltning, fiskeri eller lignende.
- Har lyst til at undervise og formidle faglig viden til unge mennesker
- Er god til at skabe relationer.
- Kan skabe engagement og motivation hos elever med forskellige forudsætninger
- Arbejder struktureret og professionelt.
- Trives i et tæt tværfagligt samarbejde
Det er en fordel, hvis du har undervisningserfaring eller en pædagogisk uddannelse, men det er ikke et krav. Vi hjælper gerne den rette kandidat med at opnå de nødvendige undervisningskompetencer.
Vi tilbyder
- En spændende og meningsfuld hverdag
- Mulighed for at præge udviklingen af undervisningen
- Mulighed for kompetenceudvikling
- Hjælpsomme kolleger
- Et uformelt arbejdsmiljø med fokus på trivsel og samarbejde
Løn og ansættelsesvilkår
Fuldtidsstilling som aflønnes i henhold til organisationsaftale for lærere mv. ved institutioner for forberedende grunduddannelse (FGU) – ansøgere bedes orientere sig på forhånd om løn- og ansættelsesforhold – Overenskomst Lærer FGU
Tiltrædelse
1. oktober 2026.
Ansøgningsfrist
26. august 2026 kl. 14.00.
Samtaler
Samtaler afholdes om formiddagen den 28. august 2026.
Vil du videre mere?
Ved eventuelle spørgsmål kan du henvende dig til skoleleder Marie Marquartsen på telefon 92 72 40 45.
FGU Nordvest dækker Jammerbugt, Thisted og Morsø kommune. Du kan læse mere om FGU Nordvest på FGU Nordvests hjemmeside eller FGU på Om FGU | Undervisningsministeriet
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Morsø Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
FGU Nordvest, Morsø, Elsøvej, 7900 Nykøbing Mors
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-08-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/96bc1734-9a54-4a57-a095-df2e48028c90