BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Som følge af bl.a. opmærksomhed på BBR oplever vi en større sagsmængde af byggesager og har fået mulighed for en fast opnormering på byggesagsområdet. Vi søger derfor en byggesagsbehandler med stærke kommunikative evner og lysten til at arbejde med byggesager.
Du kommer til at indgå i en gruppe med en bred faglig sammensætning, hvor borgeren og den professionelle opgaveløsning samt den gode service er i centrum. Du skal kunne arbejde selvstændigt med byggesager og have lyst til en god blanding af både komplekse og simple sager i en hverdag, hvor vi skal levere effektiv og korrekt sagsbehandling inden for bl.a. erhverv, bolig, landzone og tekniske anlæg.
Om jobbet:
Du vil blive en del af By- og Landskabsgruppen, der varetager alle typer af opgaver inden for byggeri og planlægning. Det administrative vedrørende byggesagerne varetager en af dine kommende kolleger, så du kan fordybe dig i byggesagsbehandlingen.
På baggrund af gruppens nuværende sammensætning vil dine primære arbejdsopgaver være:
- Byggesagsbehandling efter BR18
- Udarbejdelse af dispensationer til lokalplaner
- Deltagelse i tværgående opgaveløsning, primært sammen med de andre grupper i Teknik og Miljø og Nordjyllands Beredskab
- Vejledning og kommunikation omkring byggesagsbehandling, bl.a. ved at vejlede ansøgere via kommunens hjemmeside
- Politiske sagsfremstillinger i principielle byggesager eller byggesager med konflikter
Som byggesagsbehandler lægger vi vægt på, at du har disse kompetencer:
- Grundlæggende forståelse for lovgivning og myndighedsrollen
- Konstruktiv forståelse for byggeri
- Kan tilrettelægge din egen hverdag
- Inddrage dine kolleger i dialog om principielle afgørelser og fortolkninger af lovgivning
- Levere stabilt og effektivt, da der er en forventning om korte sagsbehandlingstider
- Handlekraftig og i stand til at træffe beslutninger
Vi har et tæt samarbejde med Center for Natur, Miljø og Infrastruktur, virksomheder, borgere m.fl. Vi lægger derfor særligt vægt på dine evner til at inddrage alle relevante interessenter og samarbejdspartnere. Samtidig er det centralt at kunne formidle vurderinger og afgørelser klart og præcist til borgere og virksomheder.
Vi forestiller os, at du:
- Har en relevant uddannelse, som f.eks. arkitekt, ingeniør eller bygningskonstruktør
- Har erfaring fra lignende stilling eller byggebranchen
- At du selvstændigt kan finde svar på byggespørgsmål ved at afsøge lovgivning, vejledninger, klagenævnsafgørelser mm.
- Er imødekommende og god til at tale med både professionelle ansøgere og den, der søger byggetilladelse for første gang
- Er god til at strukturere dit arbejde og selv kan tilegne dig den nødvendige viden
- Er imødekommende og har godt humør og gåpåmod
Vi tilbyder:
- Et udfordrende og spændende job i en kommune, der har fokus på den gode service
- Mulighed for faglig og personlig udvikling
- Et godt arbejdsmiljø med engagerede kolleger
- Et velfungerende fagligt miljø med godt kollegaskab
Om os:
I Morsø Kommune har vi en generel målsætning om at være på forkant.
For By- og Landskabsgruppen indebærer dette et helhedsorienteret fokus på optimering og udvikling af kommunens byer og landskab, som gør det attraktivt at bo og leve på Mors. Samtidig deltager vi aktivt i netværk og udveksling af viden i både lokale og regionale relationer.
Løn og ansættelsesforhold:
Vi tilbyder en fast stilling på 37 timer ugentligt med flekstid. Ansættelsestidspunkt vil blive aftalt ud fra dine ønsker og muligheder, men gerne hurtigst muligt og senest 1. april 2024.
Løn og ansættelsesvilkår aftales nærmere med den forhandlingsberettigede organisation på baggrund af dine kvalifikationer.
Yderligere informationer:
Du er velkommen til at kontakte Byggesagsbehandler Sarah Støvlbæk på tlf. 99 70 70 55 eller Centerchef Ann-Sophie Øberg på tlf. 21 68 10 59 eller for yderligere oplysninger om stillingen.
Du kan læse mere om Morsø Kommune på www.mors.dk.
Ansøgningsfrist:
Ansøgningsfristen er onsdag d. 21. februar 2024.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Morsø Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Morsø Kommune, Jernbanevej 7, 7900 Nykøbing M
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5986402