Demenskoordinator - Skab et demensvenligt samfund med Morsø Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

"Sammen er vi bedst" er Morsø Kommunes mantra, og du kan være med som en af vores to demenskoordinatorer.

Du kan blive en del af en dynamisk organisation, som i kraft af kommunens størrelse arbejder innovativt og løfter i flok.

"Vi støtter borgeren til et sundt og værdigt liv" er visionen på ældreområdet i Morsø Kommune, og der er med udgangspunkt i denne udarbejdet en demensstrategi med følgende fokusområder:

  • Forebyggelse og tidlig opsporing
  • Information
  • Kvalitet i pleje, omsorg og rehabilitering
  • Specialiseret og professionel leverance
  • Livet som pårørende
  • Demensvenligt lokalsamfund

Vi arbejder målrettet på at skabe de bedste muligheder for borgerne, indenfor de politiske rammer, de godkendte kvalitetsstandarder og økonomien danner for vores arbejde. 

Det gør vi med udgangspunkt i samspillet med borgere med demenssygdom og deres pårørende, samt i et tæt samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere. 

For hele ældreområdet gælder det, at det faglige ståsted tager udgangspunkt i den neuropædagogiske tilgang. Det betyder, at vi har et fælles fagsprog og arbejder målrettet med indsatserne. 

Vi har fokus på det hele menneske, funktionsniveauet og ressourcerne. Dette uanset om borger er i eget hjem, på et plejecenter eller på plejecenter målrettet borgere med demenssygdom, der kræver et særligt tilbud. 

Morsø Kommune har en lang række tilbud til borgere med demenssygdom og deres pårørende, blandt andet daghjem, skovcafe, pårørende grupper, rådgivning og vejledning. 

Du og din kollega er centrale aktører i udviklingen og implementeringen af indsatser på demensområdet, hvilket sker i et tæt samarbejde med kolleger på hele ældreområdet.
Du vil som demenskoordinator således have en central rolle i at være med til at styrke og udvikle organisationen og medarbejdernes kompetencer i takt med samfundsudviklingen. Det sker blandt andet gennem sparring, borgerkonferencer, inddragelse og opfølgning på de igangsatte tiltag.

Vi lægger vægt på høj faglighed, trivsel og humor og vi går ikke af vejen for et godt grin i hverdagen. Vi har et godt arbejdsmiljø, hvor der er mulighed for faglig og personlig udvikling.

Opgaver du skal varetage:


Du vil få arbejdsopgaver inden for hele demensspecialet, både på plejecentre, i hjemmeplejen og borgere i eget hjem samt på socialområdet.
Hverdagen er varieret med forskellige opgaver, derfor er det vigtigt, at du trives med både praktiske og udførende opgaver i relation til borgere og deres pårørende, samt strategiske og administrative opgaver.

Et uddrag af opgaveporteføljen:

  • Implementering af ny lovgivning og praksis der vedrører demensområdet til relevante områder
  • Behandling af ansøgninger omkring magtanvendelser
  • Udfærdigelse af kommunens udtalelse i værgemålssager
  • Vejledning og undervisning til pårørende
  • Vejledning, sparring og undervisning af personale
  • Formidling, opfølgning og evaluering af nye tiltag i forhold til udvikling af indsats og støtte til borgere, pårørende og personale inden for demensområdet
  • Kommunens del af udredning og samarbejdet omkring udredning af borgere der har symptomer på demens
  • Medvirke ved afklaring af demente borgeres og pårørendes behov for hjælp, daghjem, afløsning af pårørende og faglige vurderinger i forhold til boligskift
  • Være tovholder for fagligt netværk på demensområdet, i samarbejde med leder
  • Planlægge, koordinere og afvikle borgertilbud til både demensramte og pårørende.

Vi leder efter dig, der:

  • Har en relevant sundhedsfaglig uddannelse
  • Har diplommodul eller uddannelse inden for demensområdet, eller ønsker at uddanne dig i den retning
  • Gerne erfaring med at arbejde med borgere med demenssygdomme
  • Gerne undervisningserfaring og er god til at kommunikere og formidle viden og information
  • Har kendskab til og interesse for lovgivningen, der berører demensområdet
  • Gerne erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation
  • Gerne erfaring med at omsætte kvalitetsstandarder til praksis 
  • Forstår og accepterer de politiske og økonomiske rammer
  • Trives med en alsidig arbejdsdag der veksler mellem administrative og fag-praktiske opgaver
  • Du trives med selv at tilrettelægge dine opgaver samt er i stand til at prioritere 
  • Møder mennesker med empati og indlevelse med respekt for den krise og sorg de kan stå midt i
  • Med nysgerrigt og åbent sind møder dine omgivelser med anerkendelse og lydhørhed
  • Trives med at få tætte og mange perifere kolleger.
  • Trives på en arbejdsplads hvor vi er en dynamisk, tværfaglig gruppe med forskellige sundhedsfaglig baggrunde. 

 Der er tale om en fast stilling, 37 timer om ugen (eller aftalt efter dit ønske), weekend og vagtfri, du har ligeledes fri på alle helligdage. 

Hvis ovenstående lyder MEGA spændende, men du fortsat er lidt i tvivl om stillingen er noget for dig, er du meget velkommen til at kontakte sygeplejefaglig leder på mobil 20494491 og få en snak. (træffes efter uge 32)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Morsø Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Morsø Kommune, Jernbanevej, 7, 7900 Nykøbing M

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6084464

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook