BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Duelund søger SSH eller SSA til fast nattevagt på demensafsnittet
Da én af vore faste nattevagter flytter fra øen søger vi en SSH eller SSA til fast nattevagt 30 timer/uge i 5/2 ordning med vagt hver anden weekend. Stillingen ønskes besat pr. 1/4-2024. Demensafsnittet har 15 beboere med svær demenssygdom. Du bliver en del af et godt team af nattevagter med et godt kollegialt samarbejde på tværs af de forskellige afsnit.
”Vi ser dig – og vi er sammen om det gode liv”, det er den vision ledere og medarbejdere på Duelund har lavet for den kultur, vi ønsker skal være bærende for Duelund. Det er nu snart 3 år siden Duelund blev indviet og vi er stadig på vej i at finde vores kultur og traditioner, så dette er en enestående chance for at være med i den fortsatte udvikling af Duelund.
Det er vigtigt for os, at beboere på Duelund og deres pårørende oplever et center, der i praksis lever op til vores kerneopgave: ”Vi støtter borgeren til et sundt og værdigt liv”. Livet skal leves og mærkes i trygge og hjemlige rammer, hvor hverdagen tager udgangspunkt i den enkelte beboers ønsker og individuelle behov, så beboeren fortsat oplever sig som herre i eget liv. Derfor er beboerdrøftelser, beboerkonferencer samt et meget tæt samarbejde med Ældrepsykiatrien en integreret del af vores dagligdag.
Duelund har 30 demenspladser, 18 almene Leve-bo pladser samt et daghjem og tilsynsrapporter beskriver os som et glad plejecenter med høj faglighed og med yderst tilfredse beboere og pårørende
Vi forventer:- Du er uddannet SSA eller SSH
- At du har gode relationelle kompetencer og tør sætte dem i spil
- faglig dygtig både teoretisk og praktisk og er bevidst om egen kompetence indenfor dit arbejdsområde
- At du kan arbejde selvstændigt, men samtidig ser dig selv som en teamplayer og ser styrken i, at opgaverne løses i fællesskab
- At nærvær, respekt og værdighed er grundværdier i din faglighed
- At du som person er stabil, omstillingsparat, fleksibel og synes om nye faglige udfordringer
- Og gerne, at du har kurset neuropædagogik eller er indstillet på deltagelse heri
Så kan du lide at skabe tryghed og hyggelige rammer, kan du lide at nørde for at finde ud af, hvad der kan være på spil, når borgeren har svært ved at finde ro, klinger personcentret tilgang og en rolle som livshjælper i stedet for rollen som livstilrettelægger godt i dit øre? Er dygtige og engagerede kolleger vigtigt for dig. Så er dette job lige noget for dig.
Vil du vide mere om jobbet? Du er meget velkommen til at kontakte leder Karen Marie Nielsen på mobil 61272449 eller Faglig leder Lene Amby på 99706099 og har du lyst til at tale med en medarbejder herom, så er du velkommen til det.
Løn- og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst. Desuden fastsættes din løn efter aftale og under medvirken af den forhandlingsberettigede organisation.
Ansøgningsfrist: 25/2-24
Samtaler foventes: 27/2-24
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Morsø Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Morsø Kommune, Riis Alle 33 a1, 7900 Nykøbing M
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5992529