Engageret graver søges til alsidigt arbejde i charmerende landssogn

dato

Frøslev menighedsråd søger en engageret og ansvarsbevidst graver på 30 timer pr uge, med interesse for kirkegårdsdrift, grønne områder og kirkeligt arbejde. Vi lægger vægt på, at du kan arbejde selvstændigt, har ordenssans, er fleksibel og trives i samarbejdet med både kolleger, menighedsråd og kirkens brugere.

Tiltrædelse 15.8.2026 eller snarest derefter.

Frøslev-Mollerup-Ovtrup-Dragstrup Sogne har ca. 1.000 indbyggere, og der er 3 gravere, hvoraf du bliver den ene.
Du bliver primær graver ved Frøslev kirke med tjeneste gennemsnitlig 8 timer om ugen ved Mollerup-Ovtrup kirker.
Sognet er kendetegnet ved at være et aktivt landsogn.

Som graver er du ofte kirkens ansigt udadtil og møder mennesker i både glæde og sorg. Derfor er det vigtigt, at du er imødekommende og god til at møde mennesker med respekt og nærvær.

Graveren skal blandt andet varetage følgende opgaver:

·        Vedligeholdelse og renholdelse af kirkegård, grønne arealer og parkeringsområder

·        Begravelse og bisættelse samt øvrige praktiske opgaver på kirkegården, herunder vedligehold af maskiner og udstyr

·        Administration vedrørende gravsteder i mindre grad.

·        Praktisk kirketjeneste før, under og efter gudstjenester og kirkelige handlinger

Vi tilbyder:

·        En alsidig stilling med stor grad af selvstændighed og indflydelse på arbejdsdagen

·        Et godt samarbejde med sognets øvrige medarbejdere

·        En arbejdsplads med både udendørs og kirkelige opgaver

·        Gode muligheder for at præge udviklingen af kirkegården og de grønne områder

Vi forventer, at du:

·        Har forståelse for folkekirkens opgaver og traditioner

·        Kan arbejde selvstændigt og struktureret

·        Har interesse for og gerne erfaring med grønne områder og kirkegårdsdrift, og ideelt set en gartneruddannelse

·        Er venlig, imødekommende og samarbejdsorienteret

·        Kan betjene og vedligeholde kirkegårdens maskiner

·        Har almindelige IT-kundskaber og kan arbejde i relevante administrative systemer

·        Er indstillet på fleksible arbejdstider samt arbejde i weekender og på helligdage

·        Har gennemført eller er indstillet på at gennemføre den obligatoriske uddannelse for gravere og kirketjenere inden for 2 år efter ansættelsens start.


Ansættelse sker ved Frøslev-Mollerup-Ovtrup-Dragstrup Sognes Menighedsråd.

Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentlig Ansattes Organisationer (OAO-S) samt Organisationsaftale for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener eller graver, kirkegårdsleder eller stor administrationschef indgået mellem Finansministeriet og Forbundet af kirke- og kirkegårdsansatte med tilhørende protokollat for gravere.
Aftalerne kan ses på: OK24 - Information om løn & ansættelse - Menighedsrådet som arbejdsgiver - Vejledninger - Site

Nuværende tjenestemandsansatte gravere har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

For ansøgere uden gartnerisk uddannelse sker indplacering i løngruppe 1. Årslønnen aftales indenfor intervallet 347.529,94 kr. – 421.573,12 kr. (1.august 2026 niveau).

For ansøgere med gartnerisk uddannelse sker indplacering i løngruppe 2. Årslønnen aftales indenfor intervallet 367.122,00 kr. – 438.259,73 kr. (1. august 2026 niveau).

Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 27.246,57 kr. (1. august 2026 niveau).

Løn og rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.
Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og FAKK.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til graver Hanne Vestergaard tlf.: 60144951 eller den personaleansvarlige Kaj Emil Pedersen på tlf. 51905917.


Ansøgning med relevante bilag sendes til Frøslev-Mollerup-Ovtrup-Dragstrup Sognes Menighedsråd på mail: 8695fortrolig@sogn.dk.

Ansøgningsfrist: 26.7.2026

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 32.


Der vil blive indhentet referencer forud for ansættelse.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Morsø Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde weekendarbejde skiftende arbejdstid

-Arbejdsgiver:

Frøslev-Mollerup-Outrup-Dragstrup sognes Menighedsråd, Læsbjerg, 7950 Erslev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-07-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/4436127a-c375-4ad0-b3a9-78d430599fe2

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler