Foredrag og generalforsamling

dato

Et nyt have år venter forude og for nogle er det nok allerede begyndt at krible i ”de grønne fingre”.

For Haveselskabet Morsø begynder året den 20. februar. Aftenen indledes med en kort generalforsamling efterfulgt af foredrag med Jens Kristian Kjærgaard.

Jens Kristian Kjærgaard er fotograf og har et indgående kendskab til naturen i Nationalpark Thy. Han vil berette om resultatet af en undersøgelse foretaget i sommeren 2022, hvor han undersøgte en skovstrækning i Tvorup Klitplantage i Nationalpark Thy. En strækning, hvor der nogle år tidligere var foretaget nogle naturforbedringer, med ganske enkle midler.

Der var lagt særlig vægt på dagsommerfuglene som blev optalt enkeltvis, hver art for sig, på en 3 kilometer lang strækning.


Med udgangspunkt i ovenstående vil Jens Kristian Kjærgaard tage fat i havens insekter og andet småkryb samt give sit bud på, hvad man kan gøre for at skabe de ideelle betingelser for havens insekter og fugle.

Foredraget afsluttes med en lille billedserie med nogle af de mange edderkopper arter som træffes på den Nordatlantiske klithede i Nationalpark Thy. Et par af arterne findes ikke andre steder i Danmark og især den ene art er usædvanlig smuk og så vidt vides fotograferet for første gang nogensinde i Danmark i sommeren 2024 af foredragsholderen.

Der bliver rig lejlighed til at stille spørgsmål; det er desuden muligt at erhverve sig foredragsholderens seneste bog om Nationalpark Thy ”Natur på Kanten” naturligvis til en favorabel pris i dagens anledning.

Torsdag den 20.februar 2025 kl. 19

Støberisalen, Biblioteket, Holgersgade 7, 7900 Nykøbing Mors.

Pris inkl. Kaffe/kage: Gratis for medlemmer/ 75 kr. for andre.

Tilmelding til Mette på 53816506 (gerne SMS) senest 17.februar 2025

Betaling MobilePay 899829

Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.

Seneste på facebook