Juridisk konsulent til Børn og Kultur

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger pr. 01.01.24 en engageret juridisk konsulent, gerne uddannet jurist til Børn og Kultur, primært Center for Børn og Familier på 37 timer ugentligt.

Om stillingen
Har du styr på de forvaltningsretlige regler, Serviceloven og den kommende Barnets Lov og vil du være med til at fortsætte implementeringen af den nye lovgivning i forhold til børn, unge og deres familier med særlige behov i Morsø Kommune?

Kan du se dig selv i en mindre kommune, med højt til loftet og korte beslutningsveje og kan du arbejde med, at det er vores sunde fornuft og det der vurderes bedst for barnet, som er styrende for retningen? Kan du også se dig selv i en tæt samarbejdende organisation, hvor vi finder løsninger på tværs af forvaltningsområderne – også i forhold til det juridiske aspekt?
Hvis du kan se dig selv i ovenstående, skal du seriøst overveje at læse videre!
Du vil blive ansat i staben i Børn og Kultur, hvor alle understøttende konsulenter og administrative medarbejdere på børne- og kulturområdet er samlet, men dine primære arbejdsopgaver vil være i Center for Børn og Familier.

Om Børn og Kultur:
Børn og Kultur består af Center for Skoler og Dagtilbud, Center for Kultur, Fritid og Turisme, Center for Børn og Familier samt staben…

PowerPoint-præsentation (mors.dk)

Om Center for Børn og Familier:
Center for Børn og Familier består af Familierådgivning (myndighed) og Familie, Sundhed og Trivsel (udfører). Centret varetager alle opgaver vedrørende børn og unge med særlige behov, både social- og handicapsager samt Sundhedsplejen.

Dine arbejdsopgaver:
Generelt at understøtte ledelse og medarbejdere i Center for Børn og Familier i forhold til juridiske aspekter i sagsbehandlingen og i løbende sager, herunder:

  • Svære og komplekse sager
  • Klagesager
  • Mellemkommunale refusionssager
  • Sager som forelægges Børn og Ungeudvalg, herunder tvangsanbringelser, samvær og tvangsbortadoptioner
  • Implementering af Barnets lov, herunder børns skærpede rettigheder
  • Understøtte tværgående sager, hvor lovgivning på tværs af det specialiserede børneområde og almenområdet ses sammenhængende
Da stillingen er ændret fra socialfaglig konsulent til juridisk konsulent, vil du i høj grad få indflydelse på stillingens indhold og varetagelsen af de mange spændende og udfordrende opgaver.

Vi forventer, at du:
  • Er uddannet jurist, eller tilsvarende
  • Har erfaring fra lignende stilling, eller du kan være nyuddannet, men hvor du forventes hurtigt at få indblik og viden om de relevante lovområder
  • Har en systematisk og struktureret tilgang til dine arbejdsopgaver
  • Kan lide tværfagligt samarbejde
  • Har gode mundtlige og skriftlige formuleringsevner
  • Er loyal, troværdig og tillidsvækkende i samarbejdet med såvel interne som eksterne samarbejdspartnere
  • Har overblik og evne til selvstændig arbejdstilrettelæggelse
  • Aktivt bidrager med dit faglige perspektiv og et positivt sind
  • Er en teamplayer og god kollega
Vi kan tilbyde:
  • Superdygtige, engagerede og nærværende kollegaer og ledere 
  • Et godt fagligt miljø, hvor vi støtter hinanden 
  • Teammøder med mulighed for sagsvendinger og faglig drøftelse 
  • En arbejdsplads i bevægelse og udvikling 
  • Gode fysiske arbejdsforhold 
  • Tæt tværfagligt samarbejde med andre faggrupper 
Andet:
Fast stilling på 37 timer.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Du skal kunne fremvise ren straffe- og børneattest.

Vi håber, at du kan starte den 1. januar 2024, men vi venter også gerne på den rigtige kandidat.

Ansøgningsfristen:
Søndag den 19. november 2023
1. samtale forventes torsdag den 24. november
Eventuel 2. samtale forventes tirsdag den 28. november 2023
Du vil blive bedt om referencer, hvis du tilbydes stillingen.

Vil du vide mere, kan du kontakte 
Midlertidig chef for Center for Børn og Familier, Christina Kaae på tlf. 51859526
Stabschef i Børn og Kultur Dorthe Bertelsen på tlf. 21171905.

Om Mors: 
Morsø Kommune består af ca. 20.000 borgere. Kommunen er kendetegnet ved en stærk fællesskabsfølelse og et stort civilsamfundsengagement. Der er højt til loftet og udstrakt tillid til hinanden.  

Øen er kulturrig med spændende arrangementer hele året (her kan bl.a. nævnes Kulturmødet, Skaldyrsfestivallen, Morsø festival, Østers og Muslingepremieren, Østers Finalen og onsdagsrock i sommerperioden). Nykøbing er en meget børnevenlig by med optog og spændende arrangementer som fx optog ved fastelavn og halloween, julemarkeder, børnenes dag og meget mere. Vi er så heldige, at vi også har Jesperhus Blomsterpark ”lige i baghaven”, og vi har et naturskønt område tæt på både skov, strande og åbne vidder. 




 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Morsø Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Morsø Kommune, Jernbanevej 7, 7900 Nykøbing M

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5933325

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook