En stilling som kirkesanger ved Bjergby og Flade kirker, Morsø Provsti er ledig pr. 1.september 2025
Stillingen er på 4 timer pr. uge.
Som kirkesanger skal du synge for ved gudstjenester og kirkelige handlinger.
Bjergby sogn og Flade sogn er mindre landsogne på Mors, og kirken er et vigtigt samlingssted for alle os der bor i sognene. Vi har engagerede lokalsamfund, hvor der er plads til alle.
Vi forventer:
-at du har en klar og ren sangstemme, og at du kan synge kirkerne op
-at du kan være en naturlig del af de kirkelige handlinger og møde mennesker i både glæde og sorg
-at du har gode samarbejdsevner og kan indgå i et godt samarbejde med præst, organist og graver om opgaverne ved kirkerne
-at du har kendskab til og forståelse for Folkekirkens liv og virke
-at du har kørekort til lille bil og kan stille bil til rådighed til kørsel mellem kirkerne.
Der er pligt til at gøre tjeneste for andre ansættelsesmyndigheder i provstiet i overensstemmelse med de aftaler menighedsrådet indgår/har indgået med andre ansættelsesmyndigheder. På nuværende tidspunkt er der pligt til også at gøre tjeneste ved Sundby og Skallerup kirker, idet der er indgået aftale om, at vores kirkesangere vikarierer for hinanden.
Ansættelse sker ved Bjergby Sogns Menighedsråd, Friskolevej 9, 7950 Erslev.
Ansættelse af en kirkesanger er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.
Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.
Årslønnen aftales inden for intervallet 323.233,66 kr. – 460.707,84 kr. (nutidskroner).
Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 26.770 kr. (nutidskroner).
OK tillæg på 1.048,13 kr. (nutidskroner) pr. år.
Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.
Menighedsrådets forslag til lønniveau er 2.912,00 kr. (nutidskroner) pr. måned ved ansættelse på 4 timer pr. uge.
Aftale om indplacering i intervalløn indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening.
Nærmere oplysning om stillingen kan fås ved henvendelse til formand og kontaktperson Kirsten Mouritsen på telefonnummer 5173 9673.
Ansøgning med relevante bilag sendes til Bjergby Sogns Menighedsråd via mail 8672fortrolig@sogn.dk.
Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den 12.august 2025
Ansættelsessamtaler og prøvesang forventes at finde sted i uge 34
Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Morsø Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Bjergby Menighedsråd, Nordmorsvej, 7950 Erslev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-08-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/b868b156-f870-4c0a-abd0-fc83aff8095d