Ledende stilling som Natur og Miljø leder med fokus på bæredygtig udvikling

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en engagerende leder til Natur og Miljø, som vil være med til at skabe et bæredygtigt miljø med mulighed for udvikling for borgere, virksomheder og naturen på Mors.

Vi tilbyder: 

  • Stor indflydelse på eget arbejde - med en god fleksibilitet
  • En arbejdsdag med spændende og varierende opgaver
  • Mulighed for at sætte dit eget præg på udviklingen af afdelingen
  • Et stærkt fagligt fællesskab – med gode sparringsmuligheder
  • Et godt arbejdsmiljø
  • Nærværende ledelse

Vi forestiller os, at du:

  • Har en relevant naturvidenskabelig uddannelse
  • Gerne erfaring indenfor natur og miljøområdet
  • Har ledelseserfaring 
  • Kan lide at gå forrest og leder gennem det gode eksempel
  • Er god til at skabe relationer og netværk
  • Er medvirkende til at skabe rammer for en professionel opgavehåndtering
  • Er nærværende, lyttende og handlingsorienteret
  • Har fokus på at skabe sammenhængskraft, engagement og trivsel
  • Evner struktur og koordinering
  • Har god politisk forståelse

 

Hvem er vi?

Natur og Miljø er en afdeling bestående af 14 engagerede medarbejdere, der varetager en bred vifte af opgaver indenfor godkendelser og tilsyn med virksomheder og landbrug, vandforsyning og grundvandsbeskyttelse, jordforurening, spildevandsplanlægning og naturforvaltning mm. 

 

Vi arbejder tæt sammen med borgere og virksomheder med henblik på fælles, bæredygtige løsninger, hvor vi både imødekommer udvikling og erhverv samtidigt med, at vi sikrer vores fælles miljø. Natur og Miljø er primært et myndighedsområde med tilsyn, miljøgodkendelser og afgørelser samt planlægning og udarbejdelse af regulativer.

 

Natur og Miljø er en afdeling, som organisatorisk er placeret under Center for Natur, Miljø og Infrastruktur. Medarbejderne er dedikerede til selvstændig opgaveløsning, og der er plads til metodefrihed indenfor opgavens fastsatte rammer. Det er samtidig også en afdeling bestående af fagligt stærke medarbejdere, der kommunikerer tværfagligt såvel inden for afdelingen som med resten af kollegerne i Børn og Kultur, Teknik og Miljø. 


I Børn og Kultur, Teknik og Miljø er der en ånd, hvor vi også på ledelsesniveauerne sparrer med hinanden og finder de fælles bedste løsninger.

 

Lidt mere om dig og vores forventninger

Du er rationel og pragmatisk i din tilgang til ledelse, har en veludviklet analytisk sans og arbejder fokuseret på at nå de mål, der er sat for kerneydelsen og for din organisation. Du skal være struktureret og overbliksskabende, og du skal kunne finde løsninger og nå i mål, gerne ved at kunne se alternative veje trods forhindringer. Du skaber grundlaget for en faglig og økonomisk bæredygtig afdeling, som er ajour med de til en hver tid gældende rammer. Du går gerne i dialog med borgere, virksomheder og medarbejdere, og du formår at skabe ejerskab og motivation via din kommunikation.

 

Dit arbejde er præget af et stort engagement, og du kan lide at udfordre dine omgivelser med nye perspektiver. Du befinder dig godt i den udadvendte rolle i forhold til politikere, kolleger, brugere og borgere, hvor du opleves lyttende, løsningsorienteret og samtidig som en stærk repræsentant for kommunens motto – Sammen er vi bedst.

 

Du skal som leder sikre serviceringen af det politiske niveau med solide sagsfremstillinger af høj kvalitet, hvor det faglige udgangspunkt beskrives i sammenhæng med det politiske råderum.

 

Du er en kompetent personaleleder. Det kan kun ske gennem god ledelse af medarbejderne, så ud over at have kendskab til miljø-, natur- og forvaltningslovgivning skal du være et tillidsvækkende, lyttende og positivt menneske, der kan få andre med dig og sørge for, at forandring giver mening for alle. Derudover skal du have fokus på kerneopgaven og derigennem den gode opgaveløsning og trivslen blandt medarbejderne.

 

Du skal være professionel i din adfærd og en sikker hånd, mens du er i stand til at smitte andre med din ro, også når det gælder vanskelige prioriteringer eller enkeltsager. Du skal kunne tage teten på enkeltsager og med din kommunikation og dialog være en inspiration for dine medarbejdere.

 

Dine primære opgaver:

  • Personaleledelse af 14 medarbejdere
  • Økonomiansvar for eget område
  • Koordinering og prioritering af opgaver, sager og projekter 
  • Udvikling og optimering af sagsgange
  • Sikre høj faglighed i myndighedsarbejdet
  • Bidrag til god trivsel og effektiv opgaveløsning
  • Vejledning og sparring
  • Gruppemøder og udviklingssamtaler
  • Opsøge og tage initiativ til samarbejde på tværs af hele kommunens administration
  • Bidrage aktivt til kommunens strategiske udvikling
  • Samarbejde med andre samarbejdspartnerne og myndigheder

Ansøgningsfristen er den 4. juni 2024, og samtalerne forventes afholdt 6, 7. juni og 11. juni. Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Centerchef Danny Guld Kristensen på tlf. 26365757 eller dkr@morsoe.dk. Du kan også læse mere om Morsø Kommune på www.mors.dk.

Tiltrædelse efter aftale dog gerne fra 1. august 2024, og løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i ny løn.

 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Morsø Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Morsø Kommune, Jernbanevej 7, 7900 Nykøbing M

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6051026

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook