BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Stillingen
Du får ansvaret for ledelse af produktionen samt for drift og vedligehold af maskiner.
Produktionen omfatter fremstilling af plastemner som perler, stiftplader og andet. Perlerne produceres i mange farver og i 3 størrelser, og stiftpladerne fremstilles i forskellige faconer og ligeledes i 3 størrelser. Fremstilling af produkterne foregår på extrudere og sprøjtestøbere, og produktionen planlægges ud fra den aktuelle lagerbeholdning.
Du skal sikre en effektiv produktion og kender betydningen af, at maskiner er vedligeholdte.
Produktionen består af 8 medarbejdere, der arbejder i treholdsskift på hverdage.
Teknisk baggrund og ledelseserfaring
Du har en teknisk uddannelsesbaggrund og har erfaring med ledelse af medarbejdere på skiftehold, hvordan man bedst muligt koordinerer imellem skiftene.
Du arbejder struktureret og er som person positiv og god til at se muligheder fremfor begrænsninger. Du tager initiativ til forbedringer, men gør det med respekt for det bestående og i tæt samarbejde med direktøren.
Din ledelsesstil er åben og baseret på tillid. Du er hjælpsom og god til at samarbejde.
En glad virksomhed
Du bliver en del af en mindre og velkonsolideret virksomhed med et kendt brand. En dynamisk virksomhed i vækst, hvor god service samt glade kunder og medarbejdere er afgørende for at nå gode resultater.
Finder du jobbet interessant, bedes du sende ansøgning og CV til Charlotte Haaning [ch@hama.dk] mærket ”Produktionschef”.
Alle henvendelser behandles fortroligt.
Malte Haaning Plastic A/S udvikler, producerer og sælger kvalitetslegetøj og hobbyartikler i plastik.
Vores perler, der markedsføres under navnet ”HAMA”, sælges til mere end 50 lande over hele verden.
Salget foregår via distributører samt via egen webshop direkte til slutbrugerne.
Virksomheden blev grundlagt i 1961 og har i dag ca. 50 ansatte fordelt på funktionerne udvikling, produktion, lager, salg og administration.
Vi er beliggende i Nykøbing Mors, og det lokale engagement er vigtigt for os. Vi prioriterer medarbejdernes trivsel højt og støtter lokale foreninger og idrætsklubber.
HAMA perlerne bygger på en grundidé om kreativ leg til børn i udvikling. Perlerne henvender sig til børn fra 3 år og opefter samt voksne, der ønsker at udfolde de kreative evner ved at sammensætte perler til motiver via leg eller som hobby.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Morsø Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
MALTE HAANING PLASTIC A/S, Ringvejen, 7900 Nykøbing M
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 27-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Via e-mail: ch@hama.dk
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5900908