Medarbejder til indsatsen mod dårlige boliger

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at sikre en høj bygningsstandard på Mors gennem en målrettet og strategisk indsats mod dårlige boliger?

Du kommer til at indgå i en gruppe med en bred faglig sammensætning, hvor borgeren og den professionelle opgaveløsning samt den gode service er i centrum.  Du skal kunne arbejde selvstændigt med indsatsen mod dårlige boliger under byfornyelsesloven og byggeloven. Det er derfor vigtigt, at du har lyst til at arbejde på tværs af organisationen og har flair for at finde gode løsninger.

Om jobbet:
Du vil blive en del af By og Landskabsgruppen, som arbejder med mange spændende opgaver indenfor byggeri, planlægning og natur.

Du tilrettelægger i høj grad selv din hverdag i et mix af administrative opgaver, myndighedsbehandling og tilsyn. Du har både tid i marken og på kontoret, og du skal synes blandingen er spændende. Fortroligheden med at arbejde med byggeri vil gøre opgaven mere overskuelig. Der er mange aktører og interesser når der arbejdes med dårlige boliger, og det er derfor vigtigt, at du har lyst til at balancere mellem de mange forskellige interesser og har ro i maven ved at træffe en afgørelse, som kan påvirke mange og som også har politisk bevågenhed.

På baggrund af gruppens nuværende sammensætning vil dine primære arbejdsopgaver være:

  • Lokalisering, kondemnering og opkøb af dårlige boliger
  • Tilsyn med formodede dårlige boliger, f.eks. skimmelsvamps-boliger
  • Screening af bygninger for miljøfarlige stoffer (PCB, bly, asbest m.fl.)
  • Påbud og forbud i henhold til byfornyelsesloven og byggeloven
  • Forhandlinger med kreditorer, tilbudsindhentning til nedrivninger og udbud af tomme grunde til videresalg
  • Godkendelse af istandsættelsesplaner
  • Tildeling af nedrivningsstøtte
Vi lægger vægt på følgende kompetencer:
  • Grundlæggende forståelse for lovgivning og myndighedsrollen
  • Konstruktiv forståelse for byggeri, herunder bl.a. fugtteori
  • Indsigt i økonomistyring og lyst til at følge administrative procedurer
  • Imødekommende i dialogen
  • Balancere effektivt mellem akutte sager og den almene sagsbehandling
  • Samarbejdsorienteret i forhold til det sociale område, hvor mange af sagerne med dårlige boliger har en snitflade til
  • Handlekraftig og i stand til at træffe beslutninger
Vi forestiller os, at du:
  • har en relevant byggeteknisk uddannelse, som f.eks. bygningskonstruktør, ingeniør eller arkitekt
  • har erfaring fra lignende stilling eller byggebranchen
  • er imødekommende og god til at tale med både kolleger på tværs af organisationen og alle typer borgere.
  • er god til at strukturere dit arbejde og kan selv tilegne dig ny viden på området
  • er imødekommende og har godt humør og gåpåmod
Vi tilbyder:
  • Et udfordrende og spændende job i en kommune, der har fokus på den gode service
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling
  • Et godt arbejdsmiljø med engagerede kolleger
  • En humoristisk og fri omgangstone
Om os:
I Morsø Kommune har vi en generel målsætning om at være på forkant.
For By- og Landskabsgruppen indebærer dette et helhedsorienteret fokus på optimering og udvikling af kommunens byer og landskab, som gør det attraktivt at bo og leve på Mors. Samtidig deltager vi aktivt i netværk og udveksling af viden i både lokale og regionale relationer.

Løn og ansættelsesforhold:
Vi tilbyder en fast stilling på 37 timer ugentligt med flekstid. Ansættelsestidspunkt vil blive aftalt ud fra dine ønsker og muligheder, men gerne hurtigst muligt.
Løn og ansættelsesvilkår aftales nærmere med den forhandlingsberettigede organisation på baggrund af dine kvalifikationer.

Yderligere informationer:
Du er velkommen til at kontakte Gruppeleder for By og Landskab Ann-Sophie Øberg på tlf. 99 70 71 01/21 68 10 59 for yderligere oplysninger om stillingen.
Du kan læse mere om Morsø Kommune på www.morsoe.dk.

Ansøgningsfrist:
Ansøgningsfristen er onsdag d. 25. oktober 2023 kl. 12:00.
 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Morsø Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Morsø Kommune, Jernbanevej 7, 7900 Nykøbing M

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5923759

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet