BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
I Teknik og Miljø arbejder vi med dialogbaseret myndighedsbehandling, hvilket indebærer, at vi med udgangspunkt i borgernes og erhvervslivets ønsker afsøger mulighederne inden for den gældende politik og den lovgivningsmæssige ramme.
Vi søger en ny kollega, da en af vores nuværende kollegaer er gået på pension.
I Trafik, GIS og Anlægsgruppen beskæftiger vi os med en bred vifte af opgaver, som fx byggemodning af nye, attraktive bolig- og erhvervsgrunde, udarbejdelse og realisering af trafik- og trafiksikkerhedsplaner, planlægning og styring af den kollektive trafik, administration af vejlovgivningen generelt herunder administration af Nykøbing gågade samt projektering og projektledelse af øvrige små og store anlægsprojekter.
Vi har ikke fastlagt dine kommende opgaver på forhånd, idet vi, sammen med dig, vil sammensætte dine opgaver, så de passer bedst muligt til dine kompetencer og interesser.
Måske har du erfaring med administration af vejlovgivningen? Eller måske har du beskæftiget dig med sagsbehandling af andre lovområder inden for Teknik og Miljøområdet, men har mod på at tilegne dig den nødvendige viden, så du på sigt kan blive Morsø Kommunes nye vejsagsbehandler?
Alternativt har du måske interesse og erfaring med mobilitetsplanlægning herunder arbejdet med kollektiv trafik eller inden for indsamling, bearbejdning og visning af geografisk stedfæstede data i GIS, hvor du fx kunne bidrage til kommunens implementering af KortInfo og fortsatte udvikling af MapInfo.
Dine kommende opgaver kunne være nogle af nedenstående opgaver:
- Administration af vejlovgivningen herunder vejloven, privatvejsloven, færdselsloven, vejafmærkningsbekendtgørelserne, m.fl. Herunder konkret:
- Udstedelse af arrangementstilladelser, adgangstilladelser, og lignende i ROOA
- Geografisk vejvisning og servicevejvisning til terminalmål og kommercielle mål
- Dialog, vejledning og udarbejdelse af bidragsfordeling og/eller afholdelse af vejsyn på private fællesveje
- Nedlæggelse og omlægning af private fællesveje
- Matrikulær sagsbehandling ift. vejlovgivningen i Erpo
- Administration af gravearbejder i henhold til vejloven i RoSyDIG
- Kollektive trafik:
- Bestillerfunktion i Nordjyllands Trafikselskab
- Overblik over økonomi
- Håndtering af borgerhenvendelser
- GIS:
- Understøtte og supportere brugerne af MapInfo i Teknik og Miljø
- Implementere nye GIS-relaterede systemer og selvbetjeningsløsninger
- Udvikle indsamling og brugen af geografisk stedfæstede data i den daglige sagsbehandling
- Har en relevant uddannelse eller erfaring i relation til de opgaver, som er nævnt i stillingsopslaget
- Er god til at finde løsninger, men også evner at lade dig inspirere og samarbejde på tværs i organisationen
- Er medvirkende til at skabe rammer for en professionel opgavehåndtering
- Er god til at strukturere dit arbejde og selv kan tilegne dig den nødvendige viden
- Er imødekommende og har godt humør og gåpåmod
- Et udfordrende og spændende job i en kommune, der har fokus på udvikling
- Mulighed for faglig og personlig udvikling
- Et godt og kreativt arbejdsmiljø i en velfungerende gruppe med engagerede kolleger
- En humoristisk og fri omgangstone
- En fast stilling på 37 timer ugentligt med flekstid
- Løn og ansættelsesvilkår aftales nærmere med den forhandlingsberettigede organisation på baggrund af dine kvalifikationer
Teknik og Miljø består af 2 centre henholdsvis Myndighed og Plan samt Teknisk Drift. Herunder består centeret for Myndighed og Plan af tre grupper. Stillingen er placeret i Trafik, GIS og Anlægsgruppen.
Du vil have tæt sparring og samarbejde med den øvrige ledelse og medarbejdere i Teknik og Miljø.
Ansøgningsfristen er den 30. juni 2023, og vi afholder samtaler den torsdag den 6. juli 2023. Du er velkommen til at kontakte Gruppeleder Chris Christoffersen på tlf. 3026 5298 eller cc@morsoe.dk, hvis du vil vide mere om stillingen.
Du kan også læse mere om Morsø Kommune på www.mors.dk.
-------------------------------------------------------------------------------------
Sammen er vi bedst
Det er vores motto i Morsø Kommune og for livet på Limfjordens største ø, Mors. Det indebærer også, at vi i alle livets aspekter har kort fra tanke til handling. Vi er en kommune med ca. 20.000 indbyggere og 1.700 medarbejdere.
Her arbejder vi dedikeret for at finde innovative løsninger og på at sætte borgere og virksomheder i centrum. Vi har storslået natur, som verdensarvskandidaten Hanklit og molerlagunen i Ejerslev. Kulturmødet Mors samler mere end 30.000 kulturelskere fra hele landet, og placerer Mors, som Danmarks midtpunkt, når det kommer til at diskutere - samt opleve kunst og kultur.
Vi skaber smagfulde oplevelser til Skaldyrsfestivalen, forkæler smagsløgene til Østers- og Muslingepremieren og nyder at være Danmarks Skaldyrshovedstad. Vi samarbejder tæt og tværfagligt for at gøre Mors til et endnu mere attraktivt sted at bo, gæste og arbejde.
Vi arbejder for lokal udvikling. Det giver resultater, og gør det ekstra interessant at møde på arbejde. Her er nogle eksempler på, hvad vi opnåede sidste år:
✔️Vi er kåret til at være Danmarks næstbedste erhvervskommune af Dansk Industri - DI
✔️ Vi blev (igen) kåret af DI til Årets Digitale Kommune 2022
✔️ DI valgte os også som årets uddannelseskommune
✔️ Vi har Nordjyllands hurtigste behandling af byggesager
✔️ Vi har landets mest tilfredse skoleforældre
✔️ Vi har Nordjyllands højeste flytteoverskud af børnefamilier på 47 %
✔️ Vi er Danmarks bedste til at reducere forbruget af antipsykotisk medicin til borgere med demens
✔️ Vores ledighed er meget lav – og godt under landsgennemsnittet
✔️ Store franchises som McDonald's, Tesla og Clever investerer i Mors – og flere er på vej i 2023
✔️ Vi har landets mest vækstende turisme-destination på 13,6%
✔️ Kulturmødet Mors slår publikumsrekord med 32.000 deltagere
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Morsø Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Morsø Kommune MOVED, Jernbanevej 7, 7900 Nykøbing M
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 30-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://morsoe.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=1bd6d655-c481-45a7-9de0-3ff24f9d9a30
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5851129