Morsø Kommune søger borgere til at blive domsmænd og nævninge for perioden 2028-2031

Foto: Morsø Kommune.
dato

Morsø Kommune opfordrer nu borgere til at ansøge om at blive lægdommere, når grundlisten for domsmænd og nævninge skal udfærdiges for perioden 2028-2031.

I Danmark er det almindelige borgere, der sammen med juridiske dommere vurderer skyld og straf som domsmænd og nævninge. Opgaven som lægdommer har stor betydning og kræver ikke juridisk uddannelse. Alle lægdommere er med til at afgøre sager ud fra det materiale, som præsenteres i retten, og modtager et honorar på 1.100 kr. pr. dag.

Morsø Kommunes grundlisteudvalg skal sammensætte en grundliste med ca. 67 borgere for perioden 2028-2031. Listen sendes videre til Vestre Landsret, som udtrækker det nødvendige antal domsmænd og nævninge ved lodtrækning. Ansøgningsfristen er den 15. december 2026, og alle interesserede opfordres til at søge.

For at komme i betragtning skal ansøgere være fyldt 18 år, være myndige, have dansk statsborgerskab og en ren straffeattest samt ikke fylde 80 år inden udgangen af 2031. Ansøgere skal desuden bo i Morsø Kommune. Grundlisteudvalget udvælger et repræsentativt udsnit af kommunens borgere på tværs af alder, køn, etnicitet, uddannelse og beskæftigelse.

Yderligere information og ansøgning findes på mors.dk/grundliste.

https://mors.dk/om-kommunen/nyheder/2026/bliv-naevning-eller-domsmand

Kilde: Morsø Kommune
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.
Mest læste artikler