BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
”Kommer du og laver leg og læring sammen med os?”
Èn af vores faste skolepædagoger skal være pædagogfaglig leder, hvilket efterlader en vakant stilling som skolepædagog på vores 1. årgang.
Hos os handler skolepædagogopgaven rigtig meget om at skabe læring og trivsel gennem leg.
Vi forestiller os også, at du er pædagoguddannet, pædagogisk assistent eller pædagogmedhjælper, og at du er relationelt velfunderet i samarbejdet med andre.
Det er en fordel, hvis du har flair for eller endda kendskab til IT, eller måske allerede har stiftet bekendtskab med faget teknologiforståelse i skolen, da vi på skolen har udviklet og indrettet vores Makerspace som en del af aktivitetstilbuddet i SFO og skole.
Derudover mangler vi en medarbejder, der kan varetage serviceringen af vores IT-maskinpark i samarbejde med den kommunale IT-afdeling.
I skolen skal du lege med børnene omkring undervisningen og bidrage til at skabe det bedste undervisningsmiljø, så vores børn oplever skoleglæde og motivation for deltagelse. Du kommer til at arbejde sammen med lærerne som to-voksenordning men også som ene-ansvarlig for den understøttende undervisning.
I SFO’en skal du sætte scenen for den gode SFO-eftermiddag og deltage aktivt i legen, så du bliver den rollemodel, som viser vejen ind i det gode fællesskab for alle børnene.
Vores SFO har legen og det gode fritidsliv som omdrejningspunkt. Vi har en eftermiddagsstruktur med mange forskellige aktiviteter, som børnene hver dag kan byde sig ind på.
Vi er organiseret i teams, og teamets fælles opgave er at arbejde aktivt med læring, trivsel og udvikling gennem en systematiseret tilgang til pædagogisk refleksion ved hjælp analyseværktøjerne KRAP, LP og den anerkendende tilgang. Vi forestiller os, at du har et fagligt og velfunderet afsæt i arbejdet omkring kerneopgaven; børnenes trivsel, udvikling, læring og dannelse.
Du vil møde en professionel, systemisk tilgang til arbejdet i dit team og overordnet arbejder skolen med afsæt i professionel kapital.
Inden du søger stillingen, har vi en forventning om, at du har orienteret dig mod det pædagogisk-psykologiske grundlag for arbejdet med børn og unge i Morsø Kommune på www.mosaik.mors.dk og særligt orienterer dig mod Morsø Metoden. Yderligere info om M. C. Holms Skole finder du på https://mcholms.aula.dk
Om skolen
M. C. Holms Skole er indskolingsskolen i Nykøbing Mors, hvor alle byens børn fra 0.-3. klasse går i skole og SFO. Skolen har ca. 300 børn og 50 medarbejdere. Vi arbejder ud fra kerneopgaven Vi skaber mest mulig læring, trivsel, dannelse og udvikling for alle børn og unge på Mors.
Vi er en skole med et særligt fokus på fællesskabets styrke. Alle børn skal være deltagere i de stærke fællesskaber, og vi skal gå forrest i den proces. Vi prioriterer bl.a. traditionerne, de omlagte skoledage, vores morgensang og samlingen dér højt. I både skole og SFO er vi ude og en del af naturen – udelivet er en stor del af vores hverdag. Lokalområdets mange muligheder bringes med ind i skolen, ligesom vi aktivt er ude og være en del heraf.
For mere information
For øvrig information kan du kontakte skoleleder Line Abildgaard eller viceskoleleder Vinni Dalgaard via 99 70 60 40. Vi imødeser et besøg på skolen forud for ansøgning.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning, som skal være os i hænde senest torsdag den 25. januar 2024 kl. 15.00.
Samtaler finder sted tirsdag den 30. januar 2024.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Morsø Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Morsø Kommune, Jernbanevej 7, 7900 Nykøbing M
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5959313