BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at sætte retningen på Outrup, hvor vi kombinerer moderne produktion med stolte danske håndværkstraditioner, når vi laver kvalitetsvinduer og -døre og special-elementer til hele landet?
Vi søger en ny kollega, som har lyst til at blive en del af vores produktionsledelse med aftenholdet som ansvarsområde. Kan du lide at arbejde med ledelse, har blikket rettet mod en produktion i flow kombineret med, at du sætter kvalitet og medarbejdernes trivsel i højsæde, så er det måske dig, vi leder efter?
Om jobbet
Som produktionsleder får du en afvekslende og travl hverdag med ansvar for at holde driften på sporet, så varerne kommer ud til kunderne i rette tid og kvalitet. Hverdagen er omskiftelig, så du er proaktiv og handler på problemer og muligheder, når de opstår. Du tager initiativ til at involvere kolleger på tværs af virksomheden, når I sammen kan nå det bedste resultat.
Du bliver en del af et ledelsesteam med to andre produktionsledere, produktionschefen og kollegerne i produktions- og produktudvikling, som du får et tæt samspil med. På holdet har du også de omkring 35 medarbejdere på aftenholdet i produktionen, så du har en stor berøringsflade og er god til mennesker.
Dine opgaver:
- Du er ansvarlig for den daglige produktion på aftenholdet og håndtering af de udfordringer, der kan opstå i dagligdagen.
- Du er fremsynet og aktiv i forhold til at forbedre vores processer i samarbejde med dit ledelsesteam.
- Du er en synlig leder på aftenholdet og arbejder med kommunikation, samarbejde og trivsel på dit hold
- Du varetager MUS, fraværsopfølgning og andre personalemæssige opgaver.
Om dig:
- Du har nok allerede erfaring fra en produktionsvirksomhed f.eks som produktionsleder, værkfører eller teamleder med uddannelse inden for ledelse og er klar til næste skridt. Du kan også være produktionsteknolog, evt. med en baggrund som tømrer eller maskinsnedker og en drøm om at gå ledervejen.
- Du har forståelse for produktion og ved, hvornår og hvordan du skal handle for at få produktionen igennem.
- Du træffer beslutninger selvstændigt samtidig med, at du ser dig som en del af ledelsesteamet.
- Du har autoritet og initiativ og er god til mennesker. Lige som os, tror du på, at vi kommer længst sammen med en tilgang baseret på tillid og ordentlighed.
- Du har gode engelsk- og IT kundskaber
Vi støtter din ledelsesmæssige udvikling gennem sparring, uddannelse mm. På Outrup får du 175 gode kolleger som er sammen om at producere nogle af Danmarks bedste kvalitets vindues - & dørløsninger. ”Udsigt til mere”, er et nøgleord på alle niveauer i virksomheden. Vores udgangspunkt er en kombination af gode, danske, håndværksmæssige traditioner med fokus på kvalitet og holdbarhed.
Vi glæder os til at høre fra dig. Vi indkalder løbende til samtaler. Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte produktionschef Henrik Gadgaard på telefon 23291200.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Morsø Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
OUTRUP VINDUER & DØRE A/S, Outrupstræde, 7900 Nykøbing M
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-12-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6156104