BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du erfaring inden for HR og ønsker en indflydelsesrig rolle, hvor du får ansvar for rekruttering og ledelsessparring? Har du øje for nye talenter og ser muligheder i både oplagte men også mere utraditionelle profiler? Så er det måske dig, vi søger til en stilling som Recruiter hos BILA A/S.
Til forretningsenheden Products i BILA A/S søger vi en Recruiter, som kan understøtte forretningen og medvirke til, at virksomheden formår at rekruttere de rette medarbejdere til at kunne løse fremtidens opgaver. BILA har de seneste år gennemgået en hastig vækst både salgsmæssigt, økonomisk og i antallet af forretningsenheder og medarbejdere. Man vil derfor som Recruiter til BILA Products være en helt afgørende faktor for, at BILA kan følge strategien om at nå endnu længere ud i verden med sine produkter. I dag består Products af omkring 55 dedikerede medarbejdere, og målet er, at medarbejdertallet øges i den kommende årrække.
Din hverdag
Som Recruiter i BILA Products har du ansvar for at drive rekrutteringsprocesser i tæt samarbejde med de fem ledere i forretningsenheden. Du bliver en stærk partner for lederne i arbejdet med at sætte holdet, der arbejder med at udvikle, bygge, drifte samt sælger produkter som eksempelvis PALOMAT og deres selvkørende truck Global AGV til interne såvel som eksterne kunder.
I Products spænder opgaverne fra produktudvikling, montage og (projekt)ledelse til salg og marketing mm. Du vil derfor blive ansvarlig i forhold til at rekruttere inden for et bredt spænd af medarbejdertyper og kompetencer.
Du får base i Products, hvor du er tæt på dagligdagen og får en god forståelse for, hvad der rører sig i de forskellige afdelinger. Selvom du har din dagligdag i Products, har du også et ben i BILA’s HR-afdeling, hvor du vil samarbejde og sparre med HR kollegaer omkring BILA’s HR-processer og generelle HR-relaterede spørgsmål.
Dine primære arbejdsområder vil omfatte:
- Drive rekrutteringsprocesser i BILA Products fra A-Z inkl. search og selektion.
- Agere sparringspartner for ledere og medarbejdere.
- Sikre god onboarding, opfølgning samt fastholdelse.
- Tage del i diverse HR-relaterede projekter i samarbejde med det øvrige HR-team og bidrage med sparring og videndelen på tværs mm.
Om dig:
Det er væsentligt, at du besidder en god organisatorisk forståelse, kommer med en bred viden og erfaring på rekrutteringsområdet og agerer strategisk og helhedsorienteret på både den korte og den lange bane. Du bidrager med en værktøjskasse, som indeholder idéer og metoder til at skabe kontakt til de rette kandidater. Du har hjertet på det rette sted, når det kommer til at skabe gode relationer ind i forretningen og har et skarpt blik for at se, hvad der er brug for i BILA Products.
Foruden dette er du:
- Struktureret og målrettet i styringen af rekrutteringsprocesserne og er ikke bange for at udfordre ledernes perspektiver på, hvad en konkret stilling kræver.
- Kan tænke ud af boksen og trives i en hverdag, hvor opgaverne ikke altid følger den lineære vej, men kan komme ind fra højre.
- Har administrativt flair og sikrer opfølgning og afrunding af alle processer.
- Du behersker engelsk på højt niveau i tale såvel som skrift.
Det er ikke et krav, at du er bosiddende på Mors, men at du er villig til at være der 2-3 gange om ugen som udgangspunkt for at kunne understøtte afdelingen bedst muligt.
BILA A/S tilbyder:
- En afdeling med højt til loftet, faglig sparring samt gode udviklingsmuligheder.
- Fleksible rammer og mulighed for at præge egne arbejdsgange med direkte reference til direktøren i Products.
- Et fagligt fællesskab inden for HR, hvor man er nysgerrige på hinandens områder.
- Attraktiv lønpakke med fritvalgskonto, sundhedsforsikring og pension.
Om BILA A/S
BILA A/S er et professionelt projekthus, som siden år 1988 har hjulpet kunderne med produktionsoptimering gennem automatiseringsløsninger – typisk ved hjælp af industrirobotter. BILA har leveret mere end 2.000 løsninger til det europæiske og amerikanske marked inden for forskellige industrier.
Læs mere om BILA A/S her: Om BILA A/S | Mere end 30 års erfaring med automatiseringsløsninger
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Morsø Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Asgaard Recruitment, Porsborgparken 8C, 9530 Støvring
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://asgaardrecruitment.dk/stillingsopslag/?hr=show-job/153284&linkref=117286&locale=da_DK
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5857157