Teamleder til Support team i Nordens største automationshus

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du leder eller har du lysten til at udvikle dig i et nyt job som leder? Og har du det bedst, når du kan mærke, at det er afgørende, at du går på arbejde og gør en forskel? Så har du nu muligheden for at blive teamleder for BILAs dygtige og engagerede medarbejdere i en nyoprettet stilling i Support teamet på Mors.

Du får i rollen som teamleder ansvaret for vores El og software support-team, hvor du sammen med både nye og erfarne kollegaer og din ledergruppe skal yde vores kunder service af højeste kvalitet. Du vil skulle bidrage til at opbygge og indføre de nødvendige strukturelle forandringer i afdelingen, og det vil være dit ansvar i samarbejde med teamet og resten af ledergruppen at sikre afdelingens konkurrenceevne.

Som leder vil du ud over den daglige personaleledelse også få ansvar for budgettering og indtjening, strukturering og standardisering af processer og værktøjer samt udvikling af teamet, så det på sigt dækker hele BILAs produktportefølje. Du vil desuden få ansvar for kompetenceudvikling af medarbejderne og bidrage til dele af den tekniske og kommercielle plan.

Om os

Vi er en afdelingen i vækst og derfor vil rekruttering af nye medarbejdere også være en af de opgaver der ligger på dit skrivebord når du starter. Det vil være i et samarbejde med HR og dit lederteam. Support teamet er en del af Service Nord med ca. 45 medarbejdere fordelt på i alt 4 teams med hver deres teamleder.

Vi tilbyder dig et spændende job i en af Danmarks teknologiførende virksomheder, som er bygget op på kloge hænder og kloge hoveder, og selvom vi geografisk er spredt, så dyrker vi sammenholdet.

Du vil få mulighed for selv at præge din hverdag, og du vil dagligt blive stillet overfor opgaver, som vil udvikle dig fagligt og personligt, men du vil aldrig få følelsen af, at du står alene.  

Opgaver og ansvarsområder:

  • Ansvarlig for ressourceplanlægning så afdelingen kan opfylde efterspørgslen
  • Opbygge og indføre de nødvendige strukturelle forandringer i afdelingen
  • Rapportering til ledelse
  • Opretholde kunderelationer
  • Kalkulation og tilbudsgivning
  • Kendskab til robotprogrammering
  • Kendskab til PLC-systemer
  • Medvirkende til markedsføring af BILA Service

Din profil

Du har en teknisk baggrund – måske en uddannelse som maskinmester, automationsteknolog eller lignende – og gerne ledererfaring eller lysten til at udvikle dig i rollen som leder.

Du skal kunne møde dit team i øjenhøjde, og ikke være bange for en ærlig og åben tilbagemelding. Du skal have respekt for andre og deres mening, men skal også kunne træffe den vanskelig beslutningen, når situationen kræver det. Men det vigtigste er, at du er synlig og tilgængelig, så dit team kan hente hjælp og sparring hos dig.  

Du skal kunne kommunikere i et let forståeligt dansk sprog, men også gerne på teknisk engelsk niveau.

Af natur er du naturligt ambitiøs og du har en god forretningssans, og er generelt udadvendt med et smil på læben.

Vi afholder løbende samtaler med egnede kandidater og lukker rekrutteringen når vi har fundet den rette kandidat. Så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Sådan ansøger du

Send os din ansøgning via linket herunder - vi glæder os til at høre fra dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Morsø Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

BILA A/S, Industrivej 18, 7900 Nykøbing M

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1523&ProjectId=144051&DepartmentId=18959&MediaId=5&SkipAdvertisement=False

Telefonisk: 97710044

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5855912

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook