BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi står i den situation, at vores kollega er sygemeldt, så vi mangler hænder i vores ledelse og administration. Vi mangler dig, der kan træde til med kort varsel og bidrage til at løfte nogle af de opgaver, som er fælles for ledelsen på en skole.
Opgaverne er fortrinsvis pædagogisk og didaktisk ledelse af klasse- og årgangsteams i en indskolingsskole. Det betyder, at du er sparringspartner for det pædagogiske personale i det didaktiske og pædagogiske arbejde med børnene i hverdagen. Du er også sparringspartner i de opgaver, der ligger indenfor de samarbejds- og snitflader, som skolen har i forhold til eksterne samarbejdspartnere og øvrige kommunale afdelinger. Det kunne være i form af samarbejde med andre kommuner, familieafdelingen, Morsø Kommune, PPR i egen og andre kommuner samt det samarbejde som ligger i Morsø Metoden jf. Mosaikken Mors.
Derudover er der de administrative ledelsesopgaver, som indeholder vikardækning, ferieplanlægning, opfølgning på SoMe, hjemmeside, Aula, Microsoft365, skolens IT-maskinpark og skolens øvrige digitale hjælpemidler.
Du vil indgå i et ledelsesteam med pædagogfaglig leder, administrativ leder, viceskoleleder og skoleleder, som i fællesskab varetager administrativ samt pædagogisk og didaktisk ledelse og også er fælles om den strategiske skoleudvikling på baggrund af den fælles ramme formuleret i Vision og Strategi Morsø Skoler og Dagtilbud. Se evt. mere om det via https://mosaik.mors.dk/
Din funktion bliver vikar for skolens viceskoleleder.
Med den nuværende viden forventer vi, at vikariatet løber i 3 måneder, så du skal kunne træde til med kort varsel og deltage i skoleårets opstart.
Det er en betingelse, at du har kendskab til de digitale arbejdsredskaber, vi anvender i Morsø Kommune og i skolevæsnet i særdeleshed.
Det er også en betingelse for ansættelse i vikariatet, at du har kendskab til arbejdet med den fælleskommunale Vision og Strategi, Mosaikkens børne- og ungesyn og Morsø Metodens monofaglige og flerfaglige processer.
Det er en fordel, hvis du har erfaring med skoleadministration og pædagogisk og didaktisk ledelse af lærere og skolepædagoger, men det er ikke en betingelse.
Om skolenM. C. Holms Skole er indskolingsskolen i Nykøbing Mors, hvor alle byens børn fra 0.-3. klasse går i skole og SFO. Skolen har ca. 300 børn og 50 medarbejdere. Vi arbejder ud fra kerneopgaven Vi skaber mest mulig læring, trivsel, dannelse og udvikling for alle børn og unge på Mors.
Vi er en skole med et særligt fokus på fællesskabets styrke. Alle børn skal være deltagere i de stærke fællesskaber, og vi skal gå forrest i den proces. Vi prioriterer bl.a. traditionerne, de omlagte skoledage, vores morgensang og samlingen dér højt. I både skole og SFO er vi ude og en del af naturen – udelivet er en stor del af vores hverdag. Lokalområdets mange muligheder bringes med ind i skolen, ligesom vi aktivt er ude og være en del heraf.
For mere informationFor øvrig information kan du kontakte skoleleder Line Abildgaard på 61 69 56 56.
Tiltrædelse: snarest muligt
Ansøgningsfrist: d. 7. august 2024.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Morsø Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Morsø Kommune, Grønnegade, 10C, 7900 Nykøbing M
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6090760