Efterårsferien er her, og hos Hermans Hule i Thisted står dørene åbne for masser af leg, grin og gode stunder – hver dag fra klokken 9 til 18 - også om mandagen!
Sjov for børn i alle aldre
I Hermans Hule kan børnene boltre sig i store klatrestativer med rutsjebaner, lege i kanonrummet med skumgummikugler, bygge huler med softplay-puder, spille bold på minibanen eller drøne rundt på de mange køretøjer. Der er også masser af almindelige legesager, så en tur i legelandet ikke behøver at være vild – men også kan være en stille og hyggelig leg med nye legekammerater.
Også plads til forældre og bedsteforældre
Hermans Hule er indrettet, så også de voksne kan nyde besøget. Her er bløde diner-sofaer og lænestole, hvor man kan slappe af, mens børnene leger. Der er automater og selvbetjening med drikkevarer og snacks – og man må endda gerne tage sin egen mad med.
Medlemskab giver frihed og fleksibilitet
Hos Hermans Hule ønsker man at skabe et legeland, der er lige så tilgængeligt på hverdage som i weekender. Med et medlemskab slipper man for at finde pungen frem hver gang – børnene kan bare bruge familiens personlige dørkode for at komme ind. Det gør det nemt for bedsteforældre at tage børnene med til et par timers leg, uden at det koster ekstra.
Så hvad enten I planlægger en aktiv feriedag eller et par timers sjov i hverdagen, er Hermans Hule i Thisted det perfekte sted at besøge i efterårsferien.
Læs mere og se medlemsmuligheder på deres hjemmeside eller Facebook.